Lys over land

Det er godt nok en dejlig morgen her i Lystrup. En masse sol og en masse sne. Nydelse! Jeg skal nå at træne og sidde i sauna før jeg skal på arbejde idag. En god dag lurer.

Fredag aften omkring klokken 23.30

Ja, ok. Det artede sig ikke just som jeg havde planlagt alligevel.

Jeg nåede ned til træning og fik hevet noget jern, så mine arme kan blive store og fine. Så vidt, så godt. Desværre var formiddagens hovedattraktion, saunaen, ikke tændt eller varm. Faktisk var den end ikke lunken. Det var dagens første massive skuffelse!

Senere på arbejdet, fik mine velbegavede niendeklasses elever den gode idé, at vi kunne slutte ugen af med lidt kage fra centeret. Det var, i sig selv ikke en dårlig ting, så jeg smed en lille halvtredser på bordet og fik klassen til at skillinge sammen til vi havde omkring 80 kroner at rutte med.

Nogle af ungerne gik i centeret og jeg gjorde udstyret klar, så vi kunne se en dokumentar om terror i 1970'erne. Alt gik faktisk godt og efter bogen. Altså lige indtil børnene kom tilbage med 3 gange 600 g SNØFLER. Altså 1,8 kg gulvaffald fra et stort industribageri, der ikke er udstyret med moralske forpligtelser overfor den naive forbruger. Sjældent har jeg følt en så overvældende og tung sky af skuffelse hænge over mit, ellers så, lyse hoved.

Normalt gør jeg mig umage for ikke at vise mine elever, når jeg er skuffet over deres åndsvage dispositioner, men denne gang måtte jeg virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at få et hysterisk anfald. Her havde jeg drømt om en dag med sauna og mormorstang og så fik jeg en lunken afvaskning og knap 2 kg affaldsprodukt fra fødevareindustrien.

Som prikken over i'et, er min søn begynd at kalde mig "Klaus" i stedet for "Far".

Idag så bedre ud igår!

Luk nu röven/Klogere af skade

Nu har jeg vist lært min lektie: Koncentrer dig om det du laver og luk räven mens du gør det! Så lær det dog din imbecile idiot! F*ck, f*ck, f*ck!

Lige nu sidder jeg med en pose frossen Quorn på hver arm fordi jeg ikke koncentrerede mig, da jeg trænede. Jeg havde for travl med at være ung og interaktiv med de unge. Faktisk havde jeg så travlt, at jeg glemte at mærke efter, hvad jeg kan holde til og hvad jeg ikke kan holde til.

Resultatet blev en fuldstændig sønderlemmende smerte i begge mine overarme. Jeg ved ikke hvordan det er kommet så vidt eller hvad der helt præcist er galt med mine arme. Jeg ved bare at jeg ikke kan løfte mine egne bilnøgler uden at ryste som en gammel junkie på en kold tyrker.
Skadestuens personale tror at der er røget et par blodkar i armene på mig. Sejt nok.

Nu har jeg smuttet et par skovlfulde panodiler og et par 666 Mg Ibuprofen. Jeg kan faktisk mærke en betydelig nedgang i mine smerter, her mens jeg skriver. Ikke ilde. Tak lægevidenskab! Tak, tak, tak! Jeg lover aldrig mere at betvivle lægers evner eller viljer til at lade mig få det bedre.
Måske kan min lidt bedre stemning også skyldes at jeg har nedsvælget et ikke ubetydeligt kvantum sukker & fedt. 1 stk. Mathilde 0,5l Kakao, 1 stk. Nutramino proteinbar, 1 stk. proteinmilkshake og omkring 0,25 liter Hansens Flødeis. Så skulle depoterne være fyldt op igen. I hvert fald for en tid.
Lad os håbe at jeg blev lidt klogere af den her affære. Ikke min stolteste stund til dato.

Die bastard!

Uden Mercenary var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet idag!

Ting, tanker og træning

Det er jo noget nær sommer her på mine kanter. Solen skinner og kornet modnes. Lige nu jager landmændene godt nok rundt som hovedløse høns, fordi de skal nå et høste før de varslede skybrud kommer og ødelægger hele udbyttet. Hvis man kender bønderne ret, så når de det ikke, bare så de kan klage deres nød til alle, der gider høre på dem. Inklusive Udvalget for Tildeling af Landbrugsstøtte i EU, der jo nok kan lokkes til at smide et par mia. i retning af de klemte landmænd.

Jeg har jo slået mig op som lidt af en madanmelder, her i det forrige blogindlæg. Det er egentlig ikke noget jeg er kvalificeret til, men det argument afholder på den anden side heller ikke Reimer Bo fra at lave det han laver. Helt tilfældigt er jeg kommet til at besøge endnu en fastfood joint, der da lige skal have et par ord med på vejen. Denne skal man dog bemærke at det ikke er dette steds kerneydelse at fremstille fastfood, men mere er af en dannelsesmæssig karakter. Jeg var i Randers Regnskov sammen med min hustru og mit afkom. Det er på alle måder prisværdigt at kunne komme til at studere regnskovsdyr og planter uden at skulle rejse ud af regionen. Det kan der ikke siges noget skidt om. Især min søn er vild med at glo på alle mulige dyr. Hajen er et sikkert hit.
Når man nu har vadet rundt i den silende regnskov i et par kvarter, er man jo ved at være sulten. Det kan man bekæmpe ved at spise sin medbragte madpakke. For at komme så vidt, skal man kæmpe sig igennem to kupler og så kan man slå sig ned i en madpakkestue. Vi havde imidlertid ikke taget madpakker med, så vi købte os noget føde i regnskovens "restaurant". Det ville nok være mere mere korrekt at betegne det som et cafeteria. Vi valgte os en Regnskovsburger til de voksne og en tallerken med en pølse og nogle pommes frites til den lille. Dertil cola og et par spande ketchup. Egentlig kan man ikke sige at det var decideret dyrt, men man kan sgu godt nok heller ikke beskylde burgeren for at have smagt af noget særligt. Jeg har faktisk mødt den første burger, som jeg ikke kunne lide. Det afholdt mig ikke på nogen måde fra at forsøge at æde mig igennem den alligevel. Denne gang lykkedes det dog ikke.
Man kan ikke sige noget dårligt om Randers Regnskov generelt. Dyrene har det godt og der er gode forhold for gæsterne. Jeg er dog bestyrtet over den elendige mad, som de byder deres gæster. Det kan da ikke passe at man skal have sådan en omgang hundeæde, når nu alt andet er så meget mere i orden. Næste gang hedder der noget med madpakker eller en tur på Sunset Boulevard lige syd for Randers. Der er maden heller ikke nogen storslået gastronomisk oplevelse, men den er rimelig spiselig og smager da af noget.
Jeg er ikke faldet for det der fedtfattige sludder om deres mad. Fastfood er nu engang fastfood. Færdiglavet mad/halvfabrikata er ikke nær så sundt, som det man selv kan fremstille i sit køkken. Det samme gør sig, for så vidt, gældende for ikke så få Michelin-restautanter. Samtidig skal man jo huske at fedtfattigt ikke nødvendigvis er det samme som at det er sundt. Tænk her på f.eks. nødder og fisk, der jo er fede, men samtidig sunde. Man skal vist huske at kigge på lidt flere aspekter, når man skal vælge sund mad til sig og sine.
Jeg kan ikke lade være med at anbefale Sylvester Stallones bog endnu en gang. Den er rimelig fornuftig i sin tilgang til fødevarer og sundhed. Desuden må den siges at have et rigtig godt afsnit omkring styrketræning, der på alle måder må siges at virke. Køb den!

Jeg overvejer, for tiden, at anskaffe mig en af de der store bolde, som man kan ligge på og lave mavebøjninger og den slags på. Jeg synes at jeg mangler lidt mere specifik core-træning. Jeg er knokkelstærk i de store muskler, men trænger til lidt mere styr på de mindre muskler omkring kropskernen. Jeg har godt nok set at det er noget en Wii kan hjælpe med, men jeg tror ikke at jeg kan retfærdiggøre en sådan investering i et underholdningsapparat, som jeg ikke rigtig kan finde tiden til at bruge alligevel. Desuden er det vist mest noget for damer. Det her Klik! ser forresten også ret cool ud. Man kan vel godt have det sjovt mens man får lækre mavemuskler?

Meningsløs i længere tid

Ja, det er noget værre noget. Der er gået en rum tid og jeg har ikke ment noget som helst, der var værd at skrive om. Ikke ilde, skulle man mene. Jeg har dog ment ting og sager i den mellemliggende tid. Jeg har blot været for doven til at skrive om det.

Havde jeg været hip og ung med de dumme, havde jeg nok skrevet om Stein Bagger og hans forsvinden, men det siger mig ikke rigtig noget. Finanskrisen har heller ikke rigtig slået an hos os, her i husstanden. Benzinen er blevet billigere, renten er faldet og fødevarerne falder i pris. Jeg kan sgu ikke rigtig se problemet.

Mit yndlingsemne her på bloggen er jo enten hvor dumme andre er i forhold til mig, eller hvordan det går med min træning. Jeg kan ikke rigtig komme på noget de andre, dumme mennesker, har gjort forkert. Det ville jo være skørt at lave en blog med egne dumheder. Den ville nok blive lige til den korte side, når man, som jeg, ikke rigtig dummer sig. [Smiley der viser at jeg har selvironi, men alligevel ikke helt mener det ironisk].

Med hensyn til min træning, så er jeg rigtig tilfreds med tingenes tilstand. Jeg bliver stærkere stille og roligt og glæder mig som et lille barn til jul, hver gang jeg skal til at pakke tasken for at komme ned i centeret. Can´t be bad at all!

På arbejdsfronten, er jeg i gang med at finde en løsning på et problem omkring digitalisering af undervisningsmaterialer. Mange af mine kolleger og, ikke mindst, mig selv har en hob undervisningsmaterialer liggende på doc-filer, pdf eller som film. Ikke mindst filmene er ved at hobe sig op, da det faktisk kun koster 10 kr. at købe en film på Amtscenteret. Planen er så at vi kunne rippe filmene og lægge dem på en ekstern harddisk, gøre det tilgængeligt på netværket og på den måde gøre livet lettere ude i klasserne. Ulempen er dog at selve denne løsning jo ikke inkluderer nogen form for backup. Derfor skulle man jo mene at det var nødvendig med en back up fra tid til anden. Det bliver sgu et helvede at finde rundt i alle de systemer. Det er også en overvejelse om man skal have adgang til filerne over en ftp-server, eller om man bare skal kunne finde filerne lokalt i huset. Hvis det drejer sig om film., er det nok ikke just interessant at hente dem ned via ftp, men doc-filer er ikke noget problem. På den anden side er det lettere at administrere filerne hjemmefra, frem for at skulle tage ud på skolen hver gang man skal kigge efter hvad vi har liggende.

Derfor er jeg i tænkeboks, så jeg kan finde den gode løsning i første forsøg. Jeg vender tilbage på et andet tidspunkt med en løsning.

På den hjemlige front, har vi lige opdaget at vores hund har fødselsdag idag. 3 år. Hurra, hurra.

Det var vist allerede det. Tak for opmærksomheden.

Fanget af og i vestens kapitalisme

Jeg er voksen, jeg drikker kaffe og jeg trænger til at være på nettet. Alle disse ting kan man forene i denne skønne ordning, som man kalder Starbucks. En kaffe-koncept-franchise-cafémæssighed, der får Barresso til at fremstå som amatører og kaffespassere. I Prag er kaffen lidt dyr men netadgangen er gratis. I Berlin er det just omvendt. Kaffen er ret billig, men mighty T-Mobile har fået næsen, fingrene og andre legemsdele ned i Starbucks pengekasse. Hvis man har vænnet sig til at drikke god kaffe mens man sidder i en god lånestol og blogger om at blogge, så kan man næsten ikke komme uden om Starbucks. Det var en ting jeg lærte i Prag og nu har jeg faktisk, via Camillas Visakort, betalt 29 € for at komme til at blogge om at blogge på Starbucks. Jeg kunne selvsagt have valgt et andet sted, men mageligheden vandt over fornuften denne gang. Sådan er der så meget. Regnen vælter ned udenfor og jeg har for første gang i over 10 dage lidt tid for mig selv, hvor jeg ikke sover. Jeg nyder det i fulde drag. Hurra for kaffen, internettet og Starbucks!   

Jeg ser frem til at komme hjem og hygge med min søn igen. Det er som om jeg ikke har snakket med ham i måneder. Det er en underlig fornemmelse, når man tænker på at jeg hver dag har haft ham oppe på armen og snakket og leget med ham, men nu ikke kan komme til det når jeg gerne selv vil. 

Jeg savner også min hustru meget, men hende snakker jeg med dagligt, så savnet er ikke så bastant som det til min lille dreng. Han gider ikke at snakke med mig i telefonen. Måske kan han ikke rigtig forstå hvad det er for noget. Jeg savner også at træne. Det er godt at svede og det har jeg ikke gjort i lang tid heller. For hvert minut kan jeg mærke hvordan min optrænede styrke svinder hen og bliver til dårligdom. Jeg vil hjeeeeeeeeeeem!

Lost and found

Jeg kom til at tænke på alle de ting jeg har genopdaget eller mistet og fundet i den seneste årrække. Derfor vil jeg tilegne disse spalter til det tabte og (gen)fundne denne gang.

For at starte i det helt nære og næsten naive. Jeg havde mistet mine nøgler. I en forvirring omkring Camilla og Rasmus og en tur i Brugsen, havde jeg vist nok lagt mine nøgler på taget af bilen. Camilla og Rasmus var så kørt i brulleren og havde haft mine nøgler på taget. Det lyder som om man er en idiot, når man gør noget i den retning, og det er man sikkert også. I hvert fald var nøglerne pludselig væk og kunne ikke findes. De havde faktisk været væk i en lille uge og vi var begyndt at vænne os til at dele den ene husnøgle og den ene bilnøgle. På min aftentur med hunden i går aftes gik jeg forbi et ubetinget vigepligt skilt og satme om ikke en eller anden barmhjertig sjæl havde hængt mine nøgler op på det skilt med en strip. En enorm lettelse spredte sig i min lille, spæde krop. Så er der da ikke en polsk tyvebande der har fået fingre i mine nøgler. Det er en lettelse at vide at man ikke skal vågne med en polaks kønsorgan plantet langt oppe på den forkerte side af ringmusklens ukrænkelige tærskel. I hvert fald for mig, andre kan have andre referencer. Dem om det.

På det musikalske plan har jeg genopdaget Et album med Prong, nemlig Beg To Differ. Det er et godt album, men ikke et totalt genialt gennembrud. En af sangene hedder Lost and found og er egentlig heller ikke noget musikalsk åbenbaringsmateriale, men ved en gennemlytning af albummet, kan jeg nok, med lidt røde øre, høre at jeg har ladet mig inspirere af mange af dette albums finesser. I sangen Steady Decline benytter Prong sig af et trick med at lade guitarerne spille et ret hurtigt riff mens trommerne spiller til i noget der minder om halv hastighed. Det giver et enormt groove i musikken. Netop dette trick har jeg kopieret 1000 gange i de sange jeg selv har lavet. Det lyder simpelthen fedt, der er ikke så meget at gøre. Killswitch Engage bruger samme trick i Eye of the Storm fra deres seneste album, As Daylight Dies. Det holder. Det er altid noget at jeg har stjålet de gode idéer og ikke de elendige.

Nogen mere klamt, er min genfundne evne til at svede hurtigt og i lang tid og i store mængder. Det har jeg ikke kunnet i flere år, men pludselig sveder jeg helt vild efter bare 5 minutters opvarmning og bliver ved med det under hele træningspasset. Det begyndte så småt i sidste uge og i denne er det da bare blevet værre. Jeg har læst et sted at det er et godt tegn og en indikator på at man er i bedre form, hvis man kan svede hurtigt. Jeg ved ikke om det er rigtigt. Efter at have kigget lidt på sagen, kan jeg citere følgende:

Chris MacDonald: Det er en myte. Når du træner bliver dine svedkirtler større og bedre til at producere sved - ligesom musklerne bliver større og stærkere med træning! Når vi snakker om svedmængder op til 2 liter i timen, så snakker vi om veltrænede elitesportsfolk, der bestemt ikke er ude af form. Så jo mere du træner, jo mere kan du også forvente at svede mens du træner.

Fra denne side.

Jamen, så er det jo en god ting at jeg kan svede igennem igen.

Mange tak til den anonyme person der fandt mine nøgler, Prong & Chris MacDonald for hælpen med at genfinde ting og sager.

Jeg skal begynde på arbejde efter en ret lang ferie i overmorgen. Jeg er ikke motiveret, men da det plejer at gå, så går det nok også i år. Ellers må jeg til at genfinde min arbejdsglæde og motivation og det er jo ikke sikkert at det går så let som med et sæt forsvundne nøgler....

Sly and I

Jeg har fået mig en ny ven! Selveste Sylvester Stallone er blevet min ven og mit idol.

Da jeg blev 36 år gammel fik jeg Sly´s bog af min kære kone. Jeg havde rent faktisk ønsket mig bogen, så det var der ikke noget odiøst i. Det der er vildt er at bogen faktisk er ret god. Det havde man måske ikke forventet af en fyr med fortrinsvis tavse og afstumpede roller. Nu ved jeg godt at det sikkert er en journalist der har nedskrevet Sly´s guldkorn i den foreliggende form, men jeg føler virkelig at jeg kommer i kontakt med ham på en meget personlig måde, når jeg læser hans bog. Eller noget i den retning.... ;-)

Bogen er delt ind i 4 sektioner med hvert deres indholdsområde. Første del handler om Sylvesters start på tilværelsen og kamp for at blive til noget her i livet. Det kan man godt springe over, hvis man ikke er fan af manden. Så er der et afsnit om træning og et om kost. De er begge supergode og egentlig alle pengene værd, og det uanset om man er fan eller ej. Der er lækre billeder og gode forklaringer og der er tænkt over tingene. Manden er jo over 60 år og ligner jo ikke just en mumie, så et eller andet gør han nok rigtigt. (Som reference, så kig lige på Doktor Atkins, han skulle jo også være fit for fight, når man tænker på at han også er lidt af et ikon indenfor ernæring... not!)

Det sidste afsnit er igen lidt anekdoter fra Sly og sådan lidt litterær smalltalk. Kan ligeledes undværes.

Alt i alt ser jeg det som en rigtig god bog, der kommer med gode råd og anvisninger, som jeg egentlig følger de fleste af i forvejen, altså på en god dag uden stress og med en fuld nattesøvn og medvind og solen i ryggen og den slags. Ikke for fanatisk eller for pjattet, men spot on, som man siger nu om dage.

Jeg erklærede jo krig mod alderdommen for nogen tid siden. Hvordan er det så gået, spørger du sikkert dig selv. Jo det er gået noget blandet. Et forår med lidt megen virus-agtig sygdom og læger der kigger på én over brillen og siger: "Når det er en virus, kan vi ikke gøre noget. Så skal det gå væk af sig selv". Det har godt nok taget sin tid at komme på fode igen for mig i år. Hver gang har jeg været ramt i perioder hvor min træning har peaket eller har været til den lidt overdrevne side. Man lægger sit immunforsvar lidt ned ved hård styrketræning. Hvis man lægger det ned 4 - 5 gange om ugen, ja så beder man egentlig selv om at blive syg.

Derfor har jeg nu lovet mig selv at starte blidt op og ikke bare begynde hvor jeg slap. Det er lidt svært, men jeg mærker til gengæld hurtigt resultater. Jeg har også delt programmet op i to halvdele, så jeg kun skal nå 10 øvelser hver gang. Der er en hård omgang med frie vægte og en noget blidere med maskiner. På den måde kan jeg glæde mig til den blide omgang og længes efter den hårde tur. Jeg synes at det virker ret godt. Jeg skal ikke være afsted og træne så lang tid og jeg bliver ikke for træt til at udføre øvelse nummer 18 - 20 rigtigt.

Jeg har haft nogle måneders slip fra min træning og er først rigtig gået i gang her efter sommerferiens begyndelse. Så intensivt har jeg vel kun trænet i 3 uger på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre har jeg forbedret mit bænkpres med 26%. ikke ilde for en gammel svans! Der er godt nok stadig langt op til de 100%, som jeg drømmer om, men jeg er optimist.

Jeg har fået mig en en ny phone. Den er nice nok, men den er jo trods alt ikke en iPhone. Heldigvis. Jeg er ikke imponeret over Telias dækning, når det kommer til 3G. Ikke at det er rigtig godt med 3´s dækning her i mit hus, men jeg ved at Telias er ringere.

Der er dog lidt sjov at få ud af sådan en iPhone selvom man ikke ejer den. Tag et kig på "Will it blend?" og få en lille griner på. Det gjorde jeg i hvert fald. Det er befriende at se den overhypede iMobilos få en tur gennem blenderen. Den kan faktisk ikke gå på vandet! Men hvem kan egentlig det?