Hvad er meningen?

Ja, hvad er meningen egentlig?
Der er mange der leder med lys og lygte efter en mening med galskaben. Det er i sig selv ikke altid en nødvendighed. Det kan være rart at kunne se en mening, men nogle gange kan det også være ret så passende ikke at kunne se nogen fornuft i tingene.
Tingene ændrer sig med tiden alligevel.
Det er ikke mange år siden jeg havde en strid modvind omkring skolens brug af Apple computere. Jeg skulle sågar forsvare et valg, som jeg ikke havde taget på en generalforsamling. Det er kun nogle få år siden. Jeg skulle stå skoleret for bekymrede forældre, der ikke kunne lide tanken om at børnene ikke kunne spille Pixeline på skolens computere i skoletiden. Dels kan man flå sig i håret over en sådan bekymring fordi det ville være latterligt at spille latterlige spil i skoletiden, dels fordi at netop Pixeline, rent faktisk kan køre på Mac uden problemer.
Jeg tror at et er meget vigtigt at den dygtige lærer gør sig det klart, hvad han eller hun vil med computere i undervisningen. De tider, hvor computeren var en bog med strøm til, er forbi. Børnene skal ikke lokkes til at bruge computere med spil eller andet tidsfordriv. Der er jo heller ikke nogen fare for at man komme ud på et kontor og skal sidde og spille Pixeline som levevej. Børnene skal lære at være kreative på computerne. De vil være et mere realistisk krav fra en kommende arbejdsgiver. Om man så vælger at være kreativ på en Mac eller på en Windowsmaskine, er lidt ligegyldigt for mig. Bare det virker og kan få produktet frem.
Hos os har vi Mac og det er efterhånden ikke så sært længere. Flere og flere af eleverne køber Mac's til skolebrug og det bliver mere almindeligt i gadebilledet at se de små, lysende æbler.
Jeg faldt over en film idag med lidt humor og egentlig ikke så meget Windows-bashing, som man måske måtte forvente. Den er oppe over teksten og er rigtig sjov. Hyg dig med den.

Legebarnet kom lidt frem idag

Så kom julen måske lidt sent i år, men den kom da alligevel.
Jeg er ikke den store gamer, men jeg nyder da, med en vis sygelig gysen, at skyde knoppen af de fleste i ny og næ. Jeg gider ikke så godt at boote min MacBook Pro op i Windows for at spille Unreal Tournament 3, så det bliver ikke til så mange frags, som man måske kunne ønske sig.
Helt tilfældigt opdagede jeg idag en artikel om netbooks og de spil man kan spille på sådanne. Her fandt jeg en henvisning til Quake Live, der er et online spil i stil med Unreal og alle de andre, bare online og browserbaseret. Det kører sgu meget godt og er sjovt nok tilmed. Lige noget for mit temperament.
Eneste mangel er at man ikke kan sætte Susan K's ansigt på sine fjender. Det havde gjort oplevelsen komplet.
Drømmescenariet er at jagte en skrigende Marlene Hasselblad igennem samtlige baner, med det ene formål at lære hende at det ikke kun er kærlighed, der kan gøre nas! Head shot!

Jeg vil smøres!

Når man nu er lærer og kommer ud til en mængde unge, letpåvirkelige mennesker, burde man, fra større virksomheders side, tænke en del over det potientiale, der ligger i min magt.
Jeg går i Nike tøj, bruger Apple computere, spiller på Jackson guitarer, anbefaler Texas Instruments lommeregnere, surfer med Firefox. I det hele taget på virker jeg hver dag flere hundrede børn med mine valg og fravalg. Er det ikke det helt rigtige sted at slå ned, hvis man gerne vil have kommende storforbrugeretil at lære de rette produkter at kende?
Jeg kan se at B.T. og Ekstrabladet for tiden har ondt i måsen over at ministerkoner modtager penge fra fader Mærsk. Bevares, lovgivning er en vigtig ting og sikkert et meget godt sted at smøre. Problemet er blot at når det afsløres, så medfører det en masse modvilje mod både politikere og Mærsk. Det ville jo slet ikke være tilfældet, hvis man smurte en fattig skolelærer, der jo samtidig ikke skal offentliggøre alt muligt om sit private forbrug og misbrug. Det ville være sværere at opdage smørrelsen og det ville være ret givende for investoren, da man langsomt kunne påvirke en umådelig stor mængde mennesker. Da man som lærer alligevel har en vis indflydelse på de valg børnene tager i forvejen, kan man jo næsten sige at det ikke engang er en speciel stor afvigelse fra business as usual.
Så kære multinationale selskaber: Jeg er klar på at drikke Coca Cola, bruge Windows Vista og Nokia, gå i Adidas, spille på Fender og surfe med Internet Explorer, bare der er (rigtig mange) penge i det.
Tænk over det....!

Jeg gad godt være fremtidsforsker!

Idag har jeg været til et seminar omkring it i skolen, nu og i fremtiden. Som keynote-speaker havde Atea fremskaffet en gut fra Institut for Fremtidsforskning. Han skulle sige noget om såkaldte megatrends i skoleverdenen. Han lagde ud med en joke omkring at det jo var lettere at få paven til at konvertere til protestantismen end at få ting lavet om i skoleverdenen. Ha ha, supersjovt dit højreorienterede pikhoved! Nu ville ordet charlatan jo nok være på sin plads, når det kommer så vidt som at jeg ville skulle beskrive denne fremtidsforsker. Faktisk ville jeg have ønsket at han havde forsket lidt i hvordan man laver en bare nogenlunde powerpoint-præsentation. På en eller anden måde er det bare ikke cool længere, når man har sine billeder til at dække for dele af teksten på sine slides. Måske det bliver moderne igen i fremtiden? Måske?
I hvert fald, så kom manden med hele 4 helt modstridende scenarier på hvordan fremtiden i skoleverdenen kommer til at se om 15 - 25 år. Et scenarie, der bare ligner det vi allerede kender og tre der gik i tre andre retninger. Til at illustrere brugte han sådan et diagram, som folk bruger når de ikke kan forklare hvad de mener med ord, men absolut skal vise det til den måbende forsamling af ignoranter og tåber. I korte træk gik skemaet ud på at der var fire retninger som skoleverdenen kunne gå i. Så opstillede han nogle forslag til at disse scenarier jo kunne blive lidt blandet sammen og på den måde helgarderede han sig og kunne sige at det jo kunne gå alle veje eller måske endda ingen veje.
Hold da op. Jeg gad sgu godt at være fremtidsforsker. Det er da vist ret fedt at komme ud, til konsulentløn, med dårlige slides og spille klog på absolut alt og intet uden at skulle hænges op på det bagefter.
Nok siger man at det er svært at spå om, især, fremtiden, men jeg har på fornemmelsen at det er sværere for nogle end for andre.

Citronen jeg nødigt ville plukke

Igår var jeg ude hos en ven. Det kan næppe kaldes en sensation, selvom jeg efterhånden kommer ret sjældent ud. I hvert fald ville min hustru lufte mig og sønnen ved at vi skulle fragtes til noget, der hedder Tranbjerg. Derude bor bemeldte ven. Nu var det måske ikke kun for min skyld at vi skulle derud. Faktisk skulle vi på en slags sygebesøg, da min ven har været lidt syg i det. Faktisk har han været ret syg. Efter en længere periode med hovedpine og synsforstyrrelser, gik han endelig til lægen og fik et tjeck-up.

Den var da bare helt gal, viste det sig. Han havde en svulst i hjernen på noget der minder om 7 cm i diameter. Det er ikke så lidt, hvis man lige hiver målebåndet frem og tygger lidt på det.

Uanset. Op på bordet med ham og ud med svulsten, der forresten nok havde siddet der i noget der ligger mellem 15 og 20 år og også var godartet. Lægen kunne berette at svulsten ved nærmere eftersyn viste sig at være på størrelse med en citron og måle hele 9 cm i diameter. Bortset fra lidt småproblemer med synet og hovedpine, gik operationen godt og min buddy har det, efter omstændighederne, faktisk rigtig godt igen.

Lad mig derfor lige benytte disse spalter til, for en gangs skyld, ikke at brokke mig eller være sarkastisk, men rent faktisk lige huske at råbe hurra for lægestanden. Det er sgu da på det nærmeste mirakuløst at man kan åbne en mands hjerne, pille en masse ud af den og så lukke igen, uden at man decideret har smadret noget vitalt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan min MacBook Pro ser ud nu, efter at jeg har skiftet harddisk i den. Det er sgu ikke alle samlinger der er lige pæne længere.

I hvert fald: Respekt for lægerne, respekt for at man kan have et kæmpe fremmedlegeme til at fylde op i kraniet og alligevel være normal, Respekt for min 320 Gb Seagate Harddisk, der kører fint i min computers skæve kabinet.

P.s. Jeg kunne ikke lige finde en rigtig citron til billedet, så det er altså tanker der tæller denne gang.

Meningsløs i længere tid

Ja, det er noget værre noget. Der er gået en rum tid og jeg har ikke ment noget som helst, der var værd at skrive om. Ikke ilde, skulle man mene. Jeg har dog ment ting og sager i den mellemliggende tid. Jeg har blot været for doven til at skrive om det.

Havde jeg været hip og ung med de dumme, havde jeg nok skrevet om Stein Bagger og hans forsvinden, men det siger mig ikke rigtig noget. Finanskrisen har heller ikke rigtig slået an hos os, her i husstanden. Benzinen er blevet billigere, renten er faldet og fødevarerne falder i pris. Jeg kan sgu ikke rigtig se problemet.

Mit yndlingsemne her på bloggen er jo enten hvor dumme andre er i forhold til mig, eller hvordan det går med min træning. Jeg kan ikke rigtig komme på noget de andre, dumme mennesker, har gjort forkert. Det ville jo være skørt at lave en blog med egne dumheder. Den ville nok blive lige til den korte side, når man, som jeg, ikke rigtig dummer sig. [Smiley der viser at jeg har selvironi, men alligevel ikke helt mener det ironisk].

Med hensyn til min træning, så er jeg rigtig tilfreds med tingenes tilstand. Jeg bliver stærkere stille og roligt og glæder mig som et lille barn til jul, hver gang jeg skal til at pakke tasken for at komme ned i centeret. Can´t be bad at all!

På arbejdsfronten, er jeg i gang med at finde en løsning på et problem omkring digitalisering af undervisningsmaterialer. Mange af mine kolleger og, ikke mindst, mig selv har en hob undervisningsmaterialer liggende på doc-filer, pdf eller som film. Ikke mindst filmene er ved at hobe sig op, da det faktisk kun koster 10 kr. at købe en film på Amtscenteret. Planen er så at vi kunne rippe filmene og lægge dem på en ekstern harddisk, gøre det tilgængeligt på netværket og på den måde gøre livet lettere ude i klasserne. Ulempen er dog at selve denne løsning jo ikke inkluderer nogen form for backup. Derfor skulle man jo mene at det var nødvendig med en back up fra tid til anden. Det bliver sgu et helvede at finde rundt i alle de systemer. Det er også en overvejelse om man skal have adgang til filerne over en ftp-server, eller om man bare skal kunne finde filerne lokalt i huset. Hvis det drejer sig om film., er det nok ikke just interessant at hente dem ned via ftp, men doc-filer er ikke noget problem. På den anden side er det lettere at administrere filerne hjemmefra, frem for at skulle tage ud på skolen hver gang man skal kigge efter hvad vi har liggende.

Derfor er jeg i tænkeboks, så jeg kan finde den gode løsning i første forsøg. Jeg vender tilbage på et andet tidspunkt med en løsning.

På den hjemlige front, har vi lige opdaget at vores hund har fødselsdag idag. 3 år. Hurra, hurra.

Det var vist allerede det. Tak for opmærksomheden.