Tour de France er farligt

Da jeg var barn, gik jeg altid ud af biografen med en vis følelse af at være Indiana Jones/Superman/James Bond/Ghostbusters. Efter nogle få skridt fortog følelsen sig igen og jeg måtte atter erkende at verden udenfor biografen er noget mindre glamourøs end verden indenfor. Et hårdt slag, men jeg kom over det ret hurtigt.
Dette eksempel skal vise at man sagtens kan leve sig ind i en ting uden at leve resten at fantasien ud. Jeg begyndte ikke at bekæmpe forbrydere i verden og forsøge at flyve, bare fordi jeg havde set Superman.
Noget anderledes forholder det sig med mænd i de sene 30'ere eller de tidlige 40'ere. Et stort antal af den slags mænd kan ikke tåle at se Tour de France uden at de skal iklæde sig noget lidt for stramt spandex-cykeltøj og tage jernhesten frem fra kælderen. Det er jo ikke et problem i sig selv. Givet, de ser latterlige ud med hængemave i stram cykeltrøje, men det er jo smag og behag. Er det ikke også noget med at tyrkis spandex virker slankende?

I de 3 uger som TdF står på, kan man se de her mænd overalt på vejene. Det viste billede er et sammenklip af to billeder fra henholdsvis Lystrup og udkanten af Ribe. De er overalt på vejene. Igen er dette ganske problemfrit, omend lidt lattervækkende.
Mit ankepunkt ved denne adfærd, er at disse nye cyklister ikke kender forskellen på Tour'en og trafikken. De nægter konsekvent at bruge cykelstien, tror at de må køre venstre om i rundkørsler og forventer en ret udpræget forkørselsret. Sådan er det jo i Frankrig under Tour'en.

Prøv lige at hør her, cykelfjols!
Sådan er det ikke i hele Europa bare fordi en flok dopede fuglebryster piner sig selv med at køre op ad bjerge i stedet for at køre udenom! Du skal for fanden holde dig på cykelstien og følge de almindelige trafikregler! Du ER den bløde/døde trafikant, hvis du rammer min bil mens du kører venstre om i en rundkørsel.
Om ganske få dage er fænomenet ovre igen, for så er Tour de France slut og cyklerne kan komme ned i kælderen igen og spandex'en kan komme i skabet, hvor den hører til.
Sommer i Danmark på godt og ondt.

There is something rotten....

...I musikinstrumentforhandlerindustrien.

Så kort kan det siges. 

Jeg bygger mine antagelser på de ting, jeg har set i forbindelse med min genoptagelse af min musikerhobby. Så skal man jo finde nyt grej, strenge og andre småting. Så er man jo nødt til at opsøge en musikinstrumentforhandler fra tid til anden. Langt det meste køber jeg på nettet, da det jo ikke kan betale sig at sætte sig i bilen for at få lov til at betale mere. Men en gang imellem, ja så kan det ikke vente til postbudet har været med post fra Tyskland. 

Noget af det, der har virket mest slående på mig, er at prisen på guitarer er faldet meget markant. Nu kan man sagtens få en ok spade til omkring 3000,-. Før i tiden skulle man give omkring 5000,- for den samme kvalitet. Man kan også få en guitar til under 1000 kroner, men det er vist ikke noget for de fleste. Det er vist  et eksempel på at man godt kan få lidt mindre, end det man betaler for.

Jeg husker engang i tidernes morgen, hvor jeg skulle have mig en 7-strenget guitar. Hos Aage Jensen stod den til 9600 kroner. En fin spade til en ok pris. Det var tilbage i 1999. Denne dag var jeg dog ikke i humør til at betale mange penge for en guitar, som jeg måske ikke ville komme til at bruge helt vildt meget. Derfor meddelte jeg ekspedienten at jeg ville give ham 6000 kroner for guitaren. Det ville betyde et afslag på 3600 kroner og dermed omkring 37% af den originale pris. 

Til min umådelige overraskelse gik ekspedienten med til at sælge guitaren til 6400 kroner. Det gjorde mig, i første omgang, glad for at have gjort en god handel. I næste omgang, blev jeg faktisk lidt sur over at jeg kunne få slået så mange kroner af prisen, bare ved at nægte at betale den fulde pris. 

Jeg spurgte ekspedienten om årsagen til at jeg skulle have så stort et afslag uden nogen årsag. Det gjorde ham noget paf, at jeg klagede over at spare 3200 kroner.

Imidlertid mener jeg ikke at det er en reel måde at drive forretning på, hvis man ikke skal betale en reel pris, men mere skal forsøge at prutte ned til den rigtige pris. Hvad skal den far, der kommer ind med sin søn og skal købe den første guitar betale? Der er jo ikke nogen, der har fortalt dem at man ikke skal betale prisen på skiltet, men snarere forsøge at gætte indkøbspris + acceptabel avance.  Det var ikke just en optimal kundeoplevelse. Man gik for det meste ud af forretningen med en mistanke om at være blevet snydt. 

Nu er tiderne imidlertid en anden. Ikke mindre korrupt, men bare en anden.

Under mit besøg hos Eskildsen forleden, kunne jeg konstatere at ekspedienten fra Aage i 1999 nu arbejdede hos Eskildsen. Det havde han forresten også gjort før Aage kom til Århus.

Under den obligatoriske inspektionsrunde i guitarafdelingen, kunne jeg konstatere at priserne på guitarer en droppet en del. Ikke ilde for musikeren. Faktisk er det jo en god ting. Man skal dog stadig betale fuld pris for en Gibson, som en af de andre kunder påpegede. Det er nok heller ikke så underligt, da det er en rigtig fin guitar.

Til min undren, kunne man finde guitarer med navnet Aage påtrykt. Det spurgte jeg så ekspedienten om sammenhængen af. Han kunne meddele mig at Aage og Eskildsen faktisk var det samme firma og at der, som så, ikke var forskel på hverken sortiment eller pris i de to forretningen.

På den ene side er priserne blevet mere i tråd med det, der rent faktisk står på prisskiltene, men på den anden side er priserne fastsat af to kæmpe musikinstrumentforhandlerkæder, der oven i købet har slået pjalterne sammen. Det nærmer sig monopollignende tilstande. Ikke så underligt, hvis det er sværere for de små instrumentforretninger at vinde kampen imod en sådan gigant.

Jeg kan dog, med en vis ro i stemmen, berolige med at servicen og betjeningen i de små butikker ALTID er bedre. Det er som om at folkene i de store butikker han mindst lige så store egoer, som deres kunder. Det skulle ellers ikke være muligt, ej heller tilrådeligt.

  

Glædelig midsommer

  Bål og snobrød. Det er højsæson for pyromani og ringe gastronomi. På alle måder opløftende.

Gris på gaflen

 Hold da op hvor kommer der meget godt fra grisen. Godt man ikke er styret af forbud fra længst aflivede guder og deres fobier.
Tænk hvis man opfandt en religion, der gik imod at man indtager kartofler. Den religion ville ikke have megen medvind.

Udbud og efterspørgsel

Jeg var i den lokale Netto, hvor der jo sker lidt af hvert fra tid til anden.

Pludselig udbryder min hustru med en vis vantro i stemmen: Det kan da vist ikke passe!
Men det viste sig at være rigtigt nok. Man kan købe noget så eksotisk som en laksepat til kun 12 kroner i Netto. Når man tænker på at laksens yngel slet ikke dier hos moderen, så må laksepat da være ret svært at opdrive. Faktisk vidste jeg ikke at laks havde patter. I hvert fald er det et scoop at man kan få et halvt sæt fiskeboobs til kun 12 pisk. Jeg elsker sgu Netto!

Sluttelig, må jeg undre mig over at det hedder kyllingebryst, men åbenbart laksepat. Skelner man et eller andet sted imellem land- og vanddyr?

Egen avl

Nej, der er ikke noget nyt under solen på ret mange måder. Alt er ved det gamle, bare lidt anderledes. Gennem al denne snak om Mette Frederiksen, Helle Thorning og alle de andre politikere med børn i privatskoler, er jeg kommet til at tænke over hele dette koncept med forholdet imellem forældre og deres børn. Forældrene skal arrangere børnenes liv så det er så behageligt som det lader sig gøre. Det kan man ikke sætte sig imod. Det er da kun idioter og Jørgen Leth, der lader sig udsætte for flere benspænd end aller højest nødvendigt. Jeg mener da bestemt at man skal lette børnenes tilværelse og hjælpe dem godt på vej i det her store liv og levned. Ingen tvivl om det.
Vi er sikkert ikke alle enige om måden at gøre det på. Jeg tror f.eks. at Jesus Kristus stadig er en lille smule skuffet over sin far, der ikke rigtig holdt hånden over ham i skolegården, da det rigtig brændte på. Jeg tror på at det jeg gør, som faderfigur, overfor min søn, er det rette og passende for hans trivsel. Jeg har ikke reddet ham fra en korsfæstelse endnu, men han er altså heller ikke så meget ude på ballade som Jesus var.
Til gengæld har jeg et meget udadvendt barn, der godt kan tage kontakt til både andre børn og, så sandelig, også andre voksne. Og det vel at mærke selv om de ikke ønsker en umiddelbar kontakt med ham.
Netop denne egenskab var lige ved at give en meget påpasselig moder til to børn et nervøst sammenbrud midt i familieudflugten til Randers Regnskov.
Hvad skete der? Fortæl, fortæl.
Jeg havde min lille dreng med til Randers Regnskov på en lille drengetur. Moderen lå derhjemme med en fibersprængning og forsøgte at komme til hægterne.
Man kan sige meget om en regnskov, men det viser sig at min søn er gladest for legepladsen, hvor der er klappe-geder, som han kan klappe i timevis.
Der skete to gode ting for ham den dag.
1) Han kunne selv forcere hegnet via den opsatte trappe. Det har han godt nok altid kunnet, men det gik op for ham at det er der mange andre børn, der ikke kan. En lille sejr!
2) For første gang kunne han gå over balance-tovet på legepladsen uden hjælp eller støtte. Det gjorde ham ret stolt og selvtilfreds.
Da han jo er sådan en udadvendt dreng, måtte han fortælle samtlige forbipasserende om dagens små sejre. Det er der vel ikke noget ondt i, omend det sikkert kan være svært for en udenforstående at blive oprigtigt glad for info som: "Jeg kan selv gå over tovet" eller "Jeg kan selv kravle over hegnet". Ganske givet gav disse oplysninger kun ganske ringe applaus hos de stakkels, sagesløse vidner til min søns bedrifter. Det er der heller ikke noget forgjort i. Man skal ikke rose et barn, man ikke lige kender, hvis man ikke er tryg ved en sådan situation. Det kunne jo gå vældig galt.
Jeg blev dog lidt stødt over en moderfigur, der bad min søn om at gå væk, da han ville overbringe hende de glade budskaber. Da han så forsøgte at komme igen med en rap replik, nemlig: "Min far hedder Klaus", fik hun et lidt flakkende blik og gentog sin opfordring til ham om at forføje sig.
Det var ikke kun mit barn, der var hende tilovers. De andre børn i klap-en-ged-området skulle også gå lidt væk fra gederne, hvis det stod til hende. Så kunne man jo mistænke hende for at ville børnene det godt og redde dem fra en frådende og rabiesbefængt gedemor, der var en umiddelbar trussel for samtlige børns vé og vel. Desværre viste forklaringen sig at være noget mindre ædel og langt mere rystende.
Faktisk ville det gale kvindemenneske have alle de andre børn væk fra gederne, så hun kunne fotografere sine egne to børn med gederne, uden at få andre folks frastødende afkom med på de dyrebare billeder af familiens dyrebare kvalitetstid med dyr af laverestående racer.
På sin vis, er det lidt idiotisk at rejse til et velbesøgt, offentligt sted og forvente at kunne tage snapshots af ingen andre end sin egen avl. Det kunne man vel ordne ved at leje et par geder et sted og så trække dem ind i stuen til familiefotoet. Hvad skulle verden have gjort, om de ville forevige sig selv og afkom på strøget eller i Tivoli? Sikke et ubehag med alle de grimme mennesker på billederne.
Når alt kommer til alt, så er man gladest for egen avl, men man kan vel godt behandle andres passende og med respekt.
Jeg fryder mig imidlertid ved tanken om at kvinden sidder i sit samtalekøkken i skrivende stund og irriterer sig over den lille påståelige knægt med langt lyst hår, der er på samtlige af hendes billeder fra en ellers dejlig dag i Randers Regnskov. Hvem er den store mand henne ved hegnet, der står og laver kaninører på Bjarne på samtlige af mine billeder af ham? Ja, det kan du jo tænke lidt over....

Moralmoral (dobbeltmoral)

Jeg skal være den sidste til at kalde andre mennesker dobbeltmoralske. Jeg er selv en af de værste jeg kender til at være dobbeltmoralsk. Do as I say, not as I do og alt det sludder. Det er lige mig.
Derfor vil jeg gerne slå et slag for andre, der (på papiret) kunne virke en anelse dobbeltmoralske.
Derfor vil jeg gerne være med til at nuancere al den palaver der har været omkring Mette Frederiksen i den seneste tid.

Først skal jeg dog understrege at jeg udtaler mig på akkurat lige så spinkelt grundlag som alle andre i denne sag. Jeg kender ikke noget til de eksakte omstændigheder for Mette Frederiksens valg af skole. På den måde er jeg fuldt på linie med samtlige medier i denne sag. 

Hun har gjort sig skyldig i at mene et om folkeskolen, men at gøre noget andet, når det drejede sig om hendes eget barn.
Hun udtaler at hun har et barn med nogle behov, der ikke kan tilgodeses i en stor folkeskoleklasse. Barnet har behov for en lille skole eller måske endda en lilleskole. Hvad dette behov reelt er for en størrelse, kan man godt nok kun gisne om, men det kan jo være noget, som Mette ikke har behov for at skilte med.
Måske har barnet et handicap eller en lidelse, der vil kunne tilgodeses i en lille skole med en lav klassekvotient. Barnet kunne være meget genert, have ADHD eller måske være meget kreativt anlagt. I samtlige af disse tilfælde, kan man godt retfærdiggøre at have sin datter gående på en lilleskole. Man kan sgu ikke prale af de kreative tiltag i folkeskolen, nu hvor Bertel har fået lov til at indføre måle/veje-katastrofer på stribe. Lærer-elev-relationer er, traditionelt set, meget tættere og langt mere anerkendende på den klassiske lilleskole. Det kommer den generte til gode og hjælper ham eller hende til at finde sin plads i flokken. Skulle man have problemer med at overskue større sammenhænge og mange skiftende lærere og tilfældige vikarer, ja så er de fleste folkeskoler nok ikke noget for dig.

Primært vil jeg gerne tage hatten af for at Mette Frederiksen tilgodeser barnets behov og ikke sin egen politiske troværdighed på bekostning af sit barns trivsel. Det er egentlig ret stort gjort. Hun bliver nok ikke lige undervisningsminister med det første, men til gengæld kan hendes datter have et passende, måske endda, godt skoleliv de næste 9 - 10 år. Set lidt på afstand, virker det som en fin pris at betale. Det skal forresten indskydes af Bertel Haarders børn, såmænd heller ikke slår deres folder i folkeskolen. Det er åbenbart ikke så relevant i denne sammenhæng.
Mange mener at vide at det er bedre folks børn, der kommer på privatskoler. Journalister, politikere og vittige studieværter på P3, ja alle til hobe tror at rige mennesker har patent på friskolefornøjelserne. Det kunne jo også være rart, om det var rigtigt. Det er det bare ikke. Eleverne i de frie grundskoler kommer fra alle samfundslag. Frem for at være specielt rige, er forældre i privatskolerne nok mere pædagogisk anlagte og interesserede, hvis man endelig skal være lidt firkantet og enøjet.
Desuden kan man jo få en friplads, hvis det skulle knibe med de likvide midler i husholdningen. Man skal altså ikke være rig for at have sit barn i privatskole.
Hvis man endelig skal snakke om frie grundskoler, kan man snakke om hvorfor de ikke er momsfritagne i modsætning til folkeskolerne, hvorfor de frie skolers statstilskud ikke følger lønningerne, men i stedet følger en stadig mere klemt folkeskoles forbrug. Det er der bare ikke så megen skandalestof i. Desværre, for det er ellers noget mere relevant.
Mette Frederiksen er ikke mere dobbeltmoralsk end de medier, der ikke gider at undersøge hendes bevæggrunde for at vælge en lilleskole, men hellere vil hyle op om dobbeltmoral og vendekåberi. Er det så slemt at blive klogere eller at ændre holdning, når man bliver klogere?
Når alt kommer til alt, så er det vel værre at fuske med bilag og tage imod bestikkelse fra erhvervslivet. Er det ikke, Lars & Bent? Men det er jo heller ikke dobbeltmoralsk, det er bare amoralsk, som jo er noget vi hylder i dette land.
Stein Bagger er jo en regulær helt. Samtlige deltagere i Paradise Hotel er forbilleder for en hel ungdomsgeneration. Men fanden stå i det om et forældrepar skulle vælge det, de ser som det bedste for deres 6-årige datter, så er der ballade.
Som landet ligger for tiden, ville jeg ønske at Lille Lars, Bent Betjent og Stein Baggers forældre havde haft modet til at tage den samme beslutning på deres børns vegne. Det ville sgu nok have hjulpet lidt på deres moral.
Angående Paradise Hotel deltagernes forældre, så skulle de nok have udnyttet muligheden for fri abort lidt mere aktivt.
Sådan er der så meget.

Gammel kærlighed...

...burde ikke ruste mere end allerhøjest nødvendigt.

Det er heller ikke tilfældet med min, efterhånden lidt aldrende, kærlighed. Jeg kastede mig over guitaren i min gymnasietid. Det er lidt vel sent, hvis man spørger mange af de musikkyndige kloge Åger i verden. De har ganske så ret. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra mine evner som spadesvinder. Jeg er vitterlig ikke speciel godt til at spille guitar. Jeg er bedre end mange andre, men de er satme også ringe.

I omkring 10 år har jeg ladet min kærlighed til at spille guitar ligge døende hen. Det har ikke kun været tilsigtet, men, til tider, også nødvendigt. Der skulle findes en hustru, bygges et hus, købes en hund og laves et barn. Det er ting, der tager megen tid fra rock'n'roll-drømmen.

Derfor har verden været sparet for mine udgydelser på elektrisk guitar.

Det er hermed slut!

Beklager.

Jeg har været med til at genoplive mit gamle band, LET.

Vi har godt nok fået tingene lidt i perspektiv med vores respektive familier og huse og indbo, men der er altså stadig lidt heavy metal et sted på kistebunden. Heldigvis, må man sige.

Jeg har heldigvis ikke solgt mine guitarer, men jeg har ikke min Marshall eller mine pedaler længere. Faktisk også godt det samme. Nu om stunder kan man få en ganske anstændig lyd ud af en lille Line 6 PODxt. Faktisk er vi blevet så magelige at vi alle spiller igennem små, smarte musikdimser, så vi ikke behøver at skrue så højt op og derfor bare kan øve i en kælder under et almindeligt 1-familieshus i Børkop. Det er sgu da luksus! Selv vores tromme-dude spiller på eltrommer. Hvor kan man blive magelig. Til gengæld er lyden lige som vi vil have den og det lyder altid lige som vi vil have det.

Utroligt hvad der er sket de sidste 10 år på den front.

Hvis du vil følge lidt med i det vi går og pusler med, kan du tjekke denne side ud: http://let-metal.tumblr.com/ Her vil vi blogge lidt om tingenes tilstand i bandet. Jeg håber at det bliver en smule interessant for andre end os selv.

Kig forbi! Det vil gøre os glade og måske finder du noget du kan lide.

Juice my arse

Jeg vil gerne bede om et glas juice, sagde jeg til damen. Et stort eller et lille glas, spurgte damen. Et stort, sagde jeg. Hvor galt kan det gå, tænkte jeg ved mig selv. Så bliver det 50 kroner, sagde damen. Så sortnede det for mine øjne. Hvad fanden sker der lige for Kong Kaffe? Juice til den pris skal være lavet af menneskeblod eller hermelinpis, men ikke appelsiner. Ak & ve!

Lys over land

Det er godt nok en dejlig morgen her i Lystrup. En masse sol og en masse sne. Nydelse! Jeg skal nå at træne og sidde i sauna før jeg skal på arbejde idag. En god dag lurer.

Fredag aften omkring klokken 23.30

Ja, ok. Det artede sig ikke just som jeg havde planlagt alligevel.

Jeg nåede ned til træning og fik hevet noget jern, så mine arme kan blive store og fine. Så vidt, så godt. Desværre var formiddagens hovedattraktion, saunaen, ikke tændt eller varm. Faktisk var den end ikke lunken. Det var dagens første massive skuffelse!

Senere på arbejdet, fik mine velbegavede niendeklasses elever den gode idé, at vi kunne slutte ugen af med lidt kage fra centeret. Det var, i sig selv ikke en dårlig ting, så jeg smed en lille halvtredser på bordet og fik klassen til at skillinge sammen til vi havde omkring 80 kroner at rutte med.

Nogle af ungerne gik i centeret og jeg gjorde udstyret klar, så vi kunne se en dokumentar om terror i 1970'erne. Alt gik faktisk godt og efter bogen. Altså lige indtil børnene kom tilbage med 3 gange 600 g SNØFLER. Altså 1,8 kg gulvaffald fra et stort industribageri, der ikke er udstyret med moralske forpligtelser overfor den naive forbruger. Sjældent har jeg følt en så overvældende og tung sky af skuffelse hænge over mit, ellers så, lyse hoved.

Normalt gør jeg mig umage for ikke at vise mine elever, når jeg er skuffet over deres åndsvage dispositioner, men denne gang måtte jeg virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at få et hysterisk anfald. Her havde jeg drømt om en dag med sauna og mormorstang og så fik jeg en lunken afvaskning og knap 2 kg affaldsprodukt fra fødevareindustrien.

Som prikken over i'et, er min søn begynd at kalde mig "Klaus" i stedet for "Far".

Idag så bedre ud igår!

My little sony

Er til fastelavnsfest idag. Maden er på niveau med selskabet. Alt er i top. Jeg har været i den sjældne situation at overvære to voksne mænd klæde sig ud som my little pony. Jeg valgte at dokumentere det med min Sony. Deraf overskriften. Sådan er der så meget, der kan ryste den almindelige borger.

På tur i Bilka og omegn

Ferietid er Bilkatid. Det ved alle! Jeg sidder her og nyder mig en fransk hotdog og en pulvercola sammen med resten af familien Danmark. Her er det hele. De arbejdsløse mellemøstlige familiefædre uden arbejde, de unge mødre uden arbejde. De tyndhårede bedstemødre uden arbejde og, ikke mindst de skrigende mødre til lidt for mange børn, der hele tiden råber en eller anden tom trussel til et totalt apatisk barn. For at føje spot til skade, har man placeret både en Matas og en H & M i selvsamme bygning, som Bilka ligger i. Som et klogt træk, har man placeret en lille filial af ComputerCity lige uden for døren. På den måde har man sikret at det vil være muligt at slæbe mand i den modstandsdygtige alder med på sådan en, ellers ret, østrogenladet adresse i det nordlige Esbjerg. Sikke en måde at fortalte sin sparsomme fritid på. Suk.

En stille dag

Børnene har svinet klassen umådeligt til i det forgangne døgn. De rydder op mens jeg nyder udsigten over Århus og Risskov sammen med en kop kaffe. Dagen begynder egentlig ret godt! I eftermiddag skal jeg have tons med de store drenge. Det bliver sgu også rart. Det tegner fornuftigt for dagen.

Youtube, Twitter og X-faktor

Der findes mange gode og sjove youtubers. Der er f.eks. Sxephil eller Shaycarl eller Kassem G. De er alle tre sjove at glo på og høre sludre lidt om løst og fast. Både Phil og Shay snakker om hverdagssmåtterier, mens Kassem nok mere er komikeren, der lader tilfældige mennesker klovne for sig. Hvis man gerne lige vil have nogle andre indtryk end dem man kan høste sig på DR og TV2, så er de gode youtubers et godt alternativ. Humor, vid og til tider endda lidt bid.
Der er, efter mine efterretninger, ikke rigtig nogle danske af slagsen. Der er nok ikke nok mennesker, der kan trykke på reklamer i vort lille land til at det kan betale sig at leve af den slags.
Så skete der noget for en uge siden. Frem på skærmen tonede en geek med mohawk og tænder i en ret spredt orden. Midt i X-Faktor kom en underlig kvinde ind og skulle synge. Hun kunne ikke synge eller optræde på nogen måde. Hun blev kørt lidt i stilling som en kæmpenørd med MacBook Pro, iPhone og twitterprofil. Jeg kiggede på min hustru og proklamerede at hun sikkert bare var ude efter at komme i tv, så hun kunne lukrere på kendisfaktoren og få flere subscribers på Youtube eller flere followers på Twitter.

Jeg tog nok ikke helt fejl af damens hensigter. Jeg kunne jo ikke lade være med at finde hende på Twitter og følge hendes udbrud. Det var nok ikke en overdrivelse at kalde hende en nørd. Hun er en meganørd og lader til at se det som en stor ære at være en af den slags.
Nuvel. Efter nogle tweets fandt jeg ud af at hun også har startet et show på Youtube, X-Faktor Outsider, hvor hun fortæller om de ting hun har oplevet i forbindelse med sin deltagelse i programmet.
Umiddelbart kunne det jo lyde som interessant idé med sådan lidt inside sludder og sladder. Det er det dog langt fra. Lige så interessant og spændende hun var i de 45 sekunder, hun var med i X-Faktor, lige så kedelig og ligegyldig er hendes pludren i mere end 45 sekunder. Jeg har forsøgt at kæmpe mig igennem de 2 afsnit, der er lagt ud og må sige at det ikke er lykkedes mig at komme igennem nogen af dem.
Hun forvalter sine, i forvejen ret små, oplevelser ganske så ringe og kommer kun med trivialiteter. Det er simpelthen for tyndt. Hvordan kan Sxephil lave et show om sit liv 3 gange om ugen, der på papiret ikke adskiller sig fra Nina Jansens koncept? Og vel at mærke have mellem 400.000 og 600.000 views pr. afsnit? Måske fordi han har en vis kritisk sans overfor tingene. Han stiller spørgsmålstegn ved tingene og ironiserer over aktuelle emner. Det er sjovt og han er vittig. Nørder er ikke sjove og vittige. De er nørder. Hvis jeg ikke tager fejl, så er nørders humor på niveau med en hvilken som helst fynbo's og det er ret lavt.
Mit håb om at vi måske skulle få en vaskeægte youtuber at se her på vores breddegrader blev gjort til skamme. Den kortvarige berømmelse blev forvalter for ringe. Desværre. Det kunne jo være rart med en, der gik lidt i forvejen og banede vejen for at jeg selv kunne blive rig og berømt uden nogen kvalifikationer. Sådan skulle det ikke gå i denne omgang. Damn og dobbelt damn!
Uanset, så synes jeg at skal kigge på hendes kanal. Du kan finde den her: http://www.youtube.com/user/ninajansen1

Business as usual... as usual

Lige som man tror tingene ikke kan blive mere skøre, falder tingene på plads igen.
Det er ikke så godt at Kurt Westergaard er blevet overfaldet og truet på livet. Det er faktisk slet ikke godt. Man kan så være ironisk over at man er gal over at han har afbilledet Profeten som en voldsgal bombemand, hvilket man så prøver at modbevise ved at forsøge at slå manden ihjel. Det ville ikke være underligt hvis Kurt Westergaard læner sig tilbage og siger: I rest my case, your honour.
Hvis man lige lader det ligge et øjeblik, så faldt der mig noget ganske andet for brystet idag.
Hvis man lige kigger på det vedlagte billede, kan man se dagens RSS-feed fra dr.dk.
Det er godt nok lang tid siden at jeg har set tingene skåret så meget ud i pap på så ufattelig lidt plads.
Det er jo bare klassisk at Enhedslisten mener at det er myndighedernes skyld at det kom så vidt. Individet er helt fritaget for ansvar, for det er det store statsapparat, der skal tage sig af at få alle til at makke ret. Enhedlisten vil vide fra PET hvordan det kunne komme så vidt. Ville det ikke være mere passende at spørge gerningsmanden om den slags? Han ville nok lettere kunne svare på den slags, ret specifikke, spørgsmål. Skal Rigspolitiet så også forklare samtlige lovovertrædelser fra fumlegængeri til bankrøveri?
På den anden side vil Dansk Folkeparti have tal på samtlige terrorister, som PET kender til. De vil også gerne have dem udvist og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal vi straffe terroristens oprindelige hjemland. DF vil i den grad straffe individet for eventuelle andre individers ugerninger. Det er jo også meget nemmere at skære alle over én kam. Så skal vi ikke forholde os til så komplicerede problemstillinger.
Uanset hvem man måtte pejle efter, så kan alle blive enige om at det er synd for Kurt Westergaard.
Jeg har faktisk lidt mere ondt af hans 5-årige barnebarn, som han stak af fra og lod sidde alene sammen med overfaldsmanden. Sådan en lille pige kunne jo i teorien godt blive lidt skræmt af en mørk mand med en økse, der kommer brasende ind af vinduet midt i aftenskaffen.
Måske kan hun tegne sig ud af sine traumer? Det gik jo så strålende for hendes bedstefar.

2010, her kommer vi!

Jeps, så har jeg drukket champagne og spist den obligatoriske kransekagering. Som altid er det noget der skal gøres for at komme videre i et nyt år. 2010. Så kan man diskutere om vi er gået over i et nyt årti nu, eller først kommer derover om et år. Jamen, der er jo ikke talt fra år nul. Det første år hed jo år 1, siger idioter, der går op i den slags. Så fred med det. Vi venter et år og så er du vel glad, flueknepper!
Når vi nu er ved fjolser, så skal vi da lige huske SF's indavlede lillebror, Enhedslisten. De er så blevet sure over at dronningen har tilladt sig at mene noget om politiet. Nemlig den uhyre påstand at de gør deres arbejde godt og ordentligt. Line Barfod trænger åbenbart til lidt omtale, her i det nye år. Derfor kommer hun med påstand at verden har ændret sin opfattelse af Danmark. Det har de måske nok, men ikke nødvendigvis til det værre. Måske er der en masse, der rent faktisk tænker: Fedt at Danmark alligevel ikke gider at finde sig i det bullshit som de der klimaaktivister finder på. Jeg troede ellers at Danmark var sådan et socialdemokratisk-kuvøse-projekt, hvor alle kan udtrykke sig frit, bare de gør det på passende utilpasset vis.
Det er sgu da på tide at der kommer lidt ligevægt i projektet. En almindelig borger kan ikke risikere at stille sin garage lidt for tæt på skel uden at den skal pilles ned igen eller straffes med bøde. En sortklædt emo kan futte den ene bil af efter den anden uden at ordensmagten hæver en hånd. De andre emoer kunne jo blive triste. Så har vi jo balladen. Forskellen er sgu da den samme. Hvis man stiller sin garage for tæt på skel, skal man straffes, for man ved jo godt at den er gal. Kaster man med brosten mod ordensmagten i klimaets navn (hvad fanden det så ellers skulle gavne), så ved man godt at den er gal og må tage sin straf.
Jeg brækker mig over at lige præcis den yderste venstrefløj kræver tolerance, samtidig med at netop denne fraktion er den mindst tolerante selv. Jeg er ret sikker på at selv Søren Krarup kan udvise betydeligt mere næstekærlighed end Søren Autonom, der jo bare vil smadre MacDonald's.
Venstrefløjs-emoer, I giver os på venstrefløjen a bad name. Luk nu bare röven en gang imellem!
Godt nytår, idioter!