Det er godt nok en dejlig morgen her i Lystrup. En masse sol og en masse sne. Nydelse! Jeg skal nå at træne og sidde i sauna før jeg skal på arbejde idag. En god dag lurer.
Fredag aften omkring klokken 23.30
Ja, ok. Det artede sig ikke just som jeg havde planlagt alligevel.
Jeg nåede ned til træning og fik hevet noget jern, så mine arme kan blive store og fine. Så vidt, så godt. Desværre var formiddagens hovedattraktion, saunaen, ikke tændt eller varm. Faktisk var den end ikke lunken. Det var dagens første massive skuffelse!
Senere på arbejdet, fik mine velbegavede niendeklasses elever den gode idé, at vi kunne slutte ugen af med lidt kage fra centeret. Det var, i sig selv ikke en dårlig ting, så jeg smed en lille halvtredser på bordet og fik klassen til at skillinge sammen til vi havde omkring 80 kroner at rutte med.
Nogle af ungerne gik i centeret og jeg gjorde udstyret klar, så vi kunne se en dokumentar om terror i 1970'erne. Alt gik faktisk godt og efter bogen. Altså lige indtil børnene kom tilbage med 3 gange 600 g SNØFLER. Altså 1,8 kg gulvaffald fra et stort industribageri, der ikke er udstyret med moralske forpligtelser overfor den naive forbruger. Sjældent har jeg følt en så overvældende og tung sky af skuffelse hænge over mit, ellers så, lyse hoved.
Normalt gør jeg mig umage for ikke at vise mine elever, når jeg er skuffet over deres åndsvage dispositioner, men denne gang måtte jeg virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at få et hysterisk anfald. Her havde jeg drømt om en dag med sauna og mormorstang og så fik jeg en lunken afvaskning og knap 2 kg affaldsprodukt fra fødevareindustrien.
Som prikken over i'et, er min søn begynd at kalde mig "Klaus" i stedet for "Far".
Idag så bedre ud igår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar