Omringet i Bilka

Jeg var i Bilka i dag. Sammen med min kone og min søn.

Vi skulle have et par sko af mærket Nike til min kone og ellers ikke noget. Vi havde besluttet os for at være der til åbningstid, så vi ikke skulle rende rundt imellem 10.000 andre fjolser i kulørte joggingdragter og træsko. Ha ha. Der kan man bare se hvor meget man egentlig kan blive klogere.

Du godeste hvor familien Danmark da var ude at morgenshoppe i Dansk Supermarkeds flagskib. Mærsk ville have frydet sig ved synes. Da jeg svingede ind på p-pladsen så jeg bare biler så langt mit halvgamle øje kunne række. Hele indgangen var barrikaderet af rygende mænd og kvinder i joggingdragter og træsko. Du milde skaber. Du altforbarmende. Jeg mangler ord.

Ind kom vi dog sammen med alle de andre fjolser, og lige der mellem sko og t-shirts af mærket Nike, slog det mig at individet er klogt, men flokken er dum. Måske ikke bare dum, men idiotisk på den ucharmerende måde. Når mennesker flokkes i Bilka en søndag formiddag, er det nok ikke just den bedst stillede tredjedel af befolkningen, der stiller op til kundevognsræs. Det er der i sig selv ikke noget galt med, men jeg føler en vis smerte ved at vide mig omringet af personer af tvivlsomme sociale færdigheder og med mistanken nagende i baghovedet om selv at være en af dem. Hvorfor ville en ældre kvinde med et meget fyldigt (dobbelt) hageparti finde det nødvendigt at skubbe til mig og min søn for at komme først til bjerget af agurker, når der så tydeligt var mere end nok til alle? Givetvis var de på tilbud og de så da friske og fine ud, men havde hun forventet at jeg, om jeg kom før hende, ville bortfjerne samtlige agurker med et barn på den ene arm og uden kundevogn? Kan man rent faktisk blive ramt af en decideret varemangel-angst så grov, at man må gå til yderligheder for at sikre sig sin fangst? Jeg mangler ord....

Så er det sgu bedre i min lokale Netto, som godt nok synes at være hjemsøgt af en tal-djævel og er plaget af et aldeles autoritetsfornægtende personale. Det kan da godt være at de der varer først er på tilbud i næste uge, men vi smider dem da ud på hylderne alligevel, så kan vi rigtig forvirre alle der tror at det, der står i en tilbudsavis rent faktisk gælder i denne butik. Ja man skal ikke lige gå efter slagtilbuddene, for de er ALTID udsolgt og det tit en uge for tilbuddet gælder. Til gengæld er der ikke nogen der går i panik og skubber til sagesløse eller mister det mentale fodfæste, hvis der ikke lige er flere agurker. Det er man nemlig efterhånden blevet vænnet til at der ikke er....

Forresten havde jeg egentlig lige glemt hvor hyggeligt det er at blive hilst på. På min daglige hyggetur med min søn i nybyggerkvarteret på den anden side af vejen, er håndværkerne ved at være færdige med at holde ferie. Det betyder at jeg hver dag bliver hilst på og vinket til af store svedige mænd som jeg ikke kender. De største og mest svedige nøjes med at nikke og brumme et "dav", hvilket får mig til at nikke og lægge min stemme en lille oktav ned og brumme et tilsvarende "dav" tilbage.

Man kunne sagtens forfalde til at synes at håndværkere er dumme og fulde af sort arbejde, men der er jeg bare ikke kommet til endnu. Jeg synes det er rart at der rent faktisk er nogen tilbage der gider at hilse på andre folk.

Jeg er ikke kommet så vidt at jeg stopper op og slår en sludder af med dem, men en dag skal det nok ende med at ske. Altså den dag jeg kommer gående i kulørt joggingtøj og træsko!

Lost and found

Jeg kom til at tænke på alle de ting jeg har genopdaget eller mistet og fundet i den seneste årrække. Derfor vil jeg tilegne disse spalter til det tabte og (gen)fundne denne gang.

For at starte i det helt nære og næsten naive. Jeg havde mistet mine nøgler. I en forvirring omkring Camilla og Rasmus og en tur i Brugsen, havde jeg vist nok lagt mine nøgler på taget af bilen. Camilla og Rasmus var så kørt i brulleren og havde haft mine nøgler på taget. Det lyder som om man er en idiot, når man gør noget i den retning, og det er man sikkert også. I hvert fald var nøglerne pludselig væk og kunne ikke findes. De havde faktisk været væk i en lille uge og vi var begyndt at vænne os til at dele den ene husnøgle og den ene bilnøgle. På min aftentur med hunden i går aftes gik jeg forbi et ubetinget vigepligt skilt og satme om ikke en eller anden barmhjertig sjæl havde hængt mine nøgler op på det skilt med en strip. En enorm lettelse spredte sig i min lille, spæde krop. Så er der da ikke en polsk tyvebande der har fået fingre i mine nøgler. Det er en lettelse at vide at man ikke skal vågne med en polaks kønsorgan plantet langt oppe på den forkerte side af ringmusklens ukrænkelige tærskel. I hvert fald for mig, andre kan have andre referencer. Dem om det.

På det musikalske plan har jeg genopdaget Et album med Prong, nemlig Beg To Differ. Det er et godt album, men ikke et totalt genialt gennembrud. En af sangene hedder Lost and found og er egentlig heller ikke noget musikalsk åbenbaringsmateriale, men ved en gennemlytning af albummet, kan jeg nok, med lidt røde øre, høre at jeg har ladet mig inspirere af mange af dette albums finesser. I sangen Steady Decline benytter Prong sig af et trick med at lade guitarerne spille et ret hurtigt riff mens trommerne spiller til i noget der minder om halv hastighed. Det giver et enormt groove i musikken. Netop dette trick har jeg kopieret 1000 gange i de sange jeg selv har lavet. Det lyder simpelthen fedt, der er ikke så meget at gøre. Killswitch Engage bruger samme trick i Eye of the Storm fra deres seneste album, As Daylight Dies. Det holder. Det er altid noget at jeg har stjålet de gode idéer og ikke de elendige.

Nogen mere klamt, er min genfundne evne til at svede hurtigt og i lang tid og i store mængder. Det har jeg ikke kunnet i flere år, men pludselig sveder jeg helt vild efter bare 5 minutters opvarmning og bliver ved med det under hele træningspasset. Det begyndte så småt i sidste uge og i denne er det da bare blevet værre. Jeg har læst et sted at det er et godt tegn og en indikator på at man er i bedre form, hvis man kan svede hurtigt. Jeg ved ikke om det er rigtigt. Efter at have kigget lidt på sagen, kan jeg citere følgende:

Chris MacDonald: Det er en myte. Når du træner bliver dine svedkirtler større og bedre til at producere sved - ligesom musklerne bliver større og stærkere med træning! Når vi snakker om svedmængder op til 2 liter i timen, så snakker vi om veltrænede elitesportsfolk, der bestemt ikke er ude af form. Så jo mere du træner, jo mere kan du også forvente at svede mens du træner.

Fra denne side.

Jamen, så er det jo en god ting at jeg kan svede igennem igen.

Mange tak til den anonyme person der fandt mine nøgler, Prong & Chris MacDonald for hælpen med at genfinde ting og sager.

Jeg skal begynde på arbejde efter en ret lang ferie i overmorgen. Jeg er ikke motiveret, men da det plejer at gå, så går det nok også i år. Ellers må jeg til at genfinde min arbejdsglæde og motivation og det er jo ikke sikkert at det går så let som med et sæt forsvundne nøgler....