There is something rotten....

...I musikinstrumentforhandlerindustrien.

Så kort kan det siges. 

Jeg bygger mine antagelser på de ting, jeg har set i forbindelse med min genoptagelse af min musikerhobby. Så skal man jo finde nyt grej, strenge og andre småting. Så er man jo nødt til at opsøge en musikinstrumentforhandler fra tid til anden. Langt det meste køber jeg på nettet, da det jo ikke kan betale sig at sætte sig i bilen for at få lov til at betale mere. Men en gang imellem, ja så kan det ikke vente til postbudet har været med post fra Tyskland. 

Noget af det, der har virket mest slående på mig, er at prisen på guitarer er faldet meget markant. Nu kan man sagtens få en ok spade til omkring 3000,-. Før i tiden skulle man give omkring 5000,- for den samme kvalitet. Man kan også få en guitar til under 1000 kroner, men det er vist ikke noget for de fleste. Det er vist  et eksempel på at man godt kan få lidt mindre, end det man betaler for.

Jeg husker engang i tidernes morgen, hvor jeg skulle have mig en 7-strenget guitar. Hos Aage Jensen stod den til 9600 kroner. En fin spade til en ok pris. Det var tilbage i 1999. Denne dag var jeg dog ikke i humør til at betale mange penge for en guitar, som jeg måske ikke ville komme til at bruge helt vildt meget. Derfor meddelte jeg ekspedienten at jeg ville give ham 6000 kroner for guitaren. Det ville betyde et afslag på 3600 kroner og dermed omkring 37% af den originale pris. 

Til min umådelige overraskelse gik ekspedienten med til at sælge guitaren til 6400 kroner. Det gjorde mig, i første omgang, glad for at have gjort en god handel. I næste omgang, blev jeg faktisk lidt sur over at jeg kunne få slået så mange kroner af prisen, bare ved at nægte at betale den fulde pris. 

Jeg spurgte ekspedienten om årsagen til at jeg skulle have så stort et afslag uden nogen årsag. Det gjorde ham noget paf, at jeg klagede over at spare 3200 kroner.

Imidlertid mener jeg ikke at det er en reel måde at drive forretning på, hvis man ikke skal betale en reel pris, men mere skal forsøge at prutte ned til den rigtige pris. Hvad skal den far, der kommer ind med sin søn og skal købe den første guitar betale? Der er jo ikke nogen, der har fortalt dem at man ikke skal betale prisen på skiltet, men snarere forsøge at gætte indkøbspris + acceptabel avance.  Det var ikke just en optimal kundeoplevelse. Man gik for det meste ud af forretningen med en mistanke om at være blevet snydt. 

Nu er tiderne imidlertid en anden. Ikke mindre korrupt, men bare en anden.

Under mit besøg hos Eskildsen forleden, kunne jeg konstatere at ekspedienten fra Aage i 1999 nu arbejdede hos Eskildsen. Det havde han forresten også gjort før Aage kom til Århus.

Under den obligatoriske inspektionsrunde i guitarafdelingen, kunne jeg konstatere at priserne på guitarer en droppet en del. Ikke ilde for musikeren. Faktisk er det jo en god ting. Man skal dog stadig betale fuld pris for en Gibson, som en af de andre kunder påpegede. Det er nok heller ikke så underligt, da det er en rigtig fin guitar.

Til min undren, kunne man finde guitarer med navnet Aage påtrykt. Det spurgte jeg så ekspedienten om sammenhængen af. Han kunne meddele mig at Aage og Eskildsen faktisk var det samme firma og at der, som så, ikke var forskel på hverken sortiment eller pris i de to forretningen.

På den ene side er priserne blevet mere i tråd med det, der rent faktisk står på prisskiltene, men på den anden side er priserne fastsat af to kæmpe musikinstrumentforhandlerkæder, der oven i købet har slået pjalterne sammen. Det nærmer sig monopollignende tilstande. Ikke så underligt, hvis det er sværere for de små instrumentforretninger at vinde kampen imod en sådan gigant.

Jeg kan dog, med en vis ro i stemmen, berolige med at servicen og betjeningen i de små butikker ALTID er bedre. Det er som om at folkene i de store butikker han mindst lige så store egoer, som deres kunder. Det skulle ellers ikke være muligt, ej heller tilrådeligt.

  

Lys over land

Det er godt nok en dejlig morgen her i Lystrup. En masse sol og en masse sne. Nydelse! Jeg skal nå at træne og sidde i sauna før jeg skal på arbejde idag. En god dag lurer.

Fredag aften omkring klokken 23.30

Ja, ok. Det artede sig ikke just som jeg havde planlagt alligevel.

Jeg nåede ned til træning og fik hevet noget jern, så mine arme kan blive store og fine. Så vidt, så godt. Desværre var formiddagens hovedattraktion, saunaen, ikke tændt eller varm. Faktisk var den end ikke lunken. Det var dagens første massive skuffelse!

Senere på arbejdet, fik mine velbegavede niendeklasses elever den gode idé, at vi kunne slutte ugen af med lidt kage fra centeret. Det var, i sig selv ikke en dårlig ting, så jeg smed en lille halvtredser på bordet og fik klassen til at skillinge sammen til vi havde omkring 80 kroner at rutte med.

Nogle af ungerne gik i centeret og jeg gjorde udstyret klar, så vi kunne se en dokumentar om terror i 1970'erne. Alt gik faktisk godt og efter bogen. Altså lige indtil børnene kom tilbage med 3 gange 600 g SNØFLER. Altså 1,8 kg gulvaffald fra et stort industribageri, der ikke er udstyret med moralske forpligtelser overfor den naive forbruger. Sjældent har jeg følt en så overvældende og tung sky af skuffelse hænge over mit, ellers så, lyse hoved.

Normalt gør jeg mig umage for ikke at vise mine elever, når jeg er skuffet over deres åndsvage dispositioner, men denne gang måtte jeg virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at få et hysterisk anfald. Her havde jeg drømt om en dag med sauna og mormorstang og så fik jeg en lunken afvaskning og knap 2 kg affaldsprodukt fra fødevareindustrien.

Som prikken over i'et, er min søn begynd at kalde mig "Klaus" i stedet for "Far".

Idag så bedre ud igår!

Når/hvis djævlen er gået i hundene

Ja.... Forleden var jeg hos mine forældre, sammen med kone & barn forståes. Det er jo ferie og vi ville et smut ned og kigge til mit fædrende og mødrende ophav. Under et almindeligt Kodak-Moment, som der jo er så mange af ( i hvert fald for bedsteforældre), lykkedes det min moder at fange dette på sit kamera. Hele motivet er egentlig mit barn, der hopper på trampolin, men det spændende sker her i forgrunden. Det ser ud som om min hund er ved at uddrive en djævel eller noget, der i hvert fald kunne minde om. Det er jo den slags man ikke ser in real life, men kun opdager senere, når man kigger dagens fotofangst igennem. Jeg skal blankt erkende at det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg fik øje på det drama, der udspiller sig mellem Satan & min hund.
Hunden, der forresten hedder Sarki, er dog rimelig meget sig selv igen, så vi må formode at det gode vandt..... For denne gang.

Er Fanden løs i Lystrup?

Så er den gal igen!
Så sider man der. Helt fredeligt og uden tanke på djævelskab eller ilde. Som noget af det mest harmløse man kan fordrive tiden med, kan man vist godt inkludere læsning af lokalavisen. Ikke desto mindre var det netop hvad jeg foretog mig da jeg kom til en reklame for vores lokale Superbrugs. De er ved at bygge til i forretningen. Det er åbenbart blevet noget, som man benytter sig af lejligheden og reklamere med. Ikke at det kan siges at have en reklameværdi at butikken flyder med byggematerialer og håndværkere de næste 4 måneder, men det er åbenbart på en eller anden måde blevet forvandlet til noget positivt i en eller anden crack-rygende reklamemands forstyrrede hjerne.
Det var dog ikke så meget dette syge aspekt af reklameverdenen, som fangede min umiddelbare interesse. Ikke at det ikke er et studie værd, bare ikke fra min side. Næ. Det RIGTIGT interessante var lidt længere nede i reklamen, hvor de redegjorde for antallet af kvadratmeter, som denne skønne tilbygning skulle velsigne os med. Ikke mindre end 666 kvadratmeter. Hvad sker der lige i Lystrup med al den sataniske aktivitet? Jeg er efterhånden ikke helt tryg ved at bo herude i denne sataniske forstad fra Helvede. Så er det dgu da ikke så sært at alle naboerne kører i Audi & BMW. De har solgt deres sjæl til Den Hornede Himself! (Note til mig selv: Skulle måske undersøge hvor lidt sjæl man kan sælge for at få en Mazda 6 Stationcar)
Hvis du nu ikke rigtig kan forstå mine referencer til tilligere sataniske begivenheder i detailhandelbranchen, må du hellere lige kigge her og her, så vil du forstå. The plot thickens.
Spørgsmålet er så blot om vi skal tage dette som en advarsel eller måske blot som et løfte. Uanset hvad, så tror jeg ikke jeg får overbevist forbrugerombudsmanden om at vi her står over for et problem af sataniske dimensioner.
Hvis jeg skulle være lidt ironisk omkring hele denne manifestation af ondskab i detailhandelbranchen, så må det være en mild undren over at det ikke har åbenbaret sig i bankbranchen som noget af det første. Det er sgu da en decideret ond samling hyklere, man der har samlet til hobe. Men de er måske allerede så lang nede i fordærvet at Satan ikke har fundet det nødvendigt at gøre sin indflydelse gældende?
Jeg er undrende. Jeg har for megen fritid.

Omringet i Bilka

Jeg var i Bilka i dag. Sammen med min kone og min søn.

Vi skulle have et par sko af mærket Nike til min kone og ellers ikke noget. Vi havde besluttet os for at være der til åbningstid, så vi ikke skulle rende rundt imellem 10.000 andre fjolser i kulørte joggingdragter og træsko. Ha ha. Der kan man bare se hvor meget man egentlig kan blive klogere.

Du godeste hvor familien Danmark da var ude at morgenshoppe i Dansk Supermarkeds flagskib. Mærsk ville have frydet sig ved synes. Da jeg svingede ind på p-pladsen så jeg bare biler så langt mit halvgamle øje kunne række. Hele indgangen var barrikaderet af rygende mænd og kvinder i joggingdragter og træsko. Du milde skaber. Du altforbarmende. Jeg mangler ord.

Ind kom vi dog sammen med alle de andre fjolser, og lige der mellem sko og t-shirts af mærket Nike, slog det mig at individet er klogt, men flokken er dum. Måske ikke bare dum, men idiotisk på den ucharmerende måde. Når mennesker flokkes i Bilka en søndag formiddag, er det nok ikke just den bedst stillede tredjedel af befolkningen, der stiller op til kundevognsræs. Det er der i sig selv ikke noget galt med, men jeg føler en vis smerte ved at vide mig omringet af personer af tvivlsomme sociale færdigheder og med mistanken nagende i baghovedet om selv at være en af dem. Hvorfor ville en ældre kvinde med et meget fyldigt (dobbelt) hageparti finde det nødvendigt at skubbe til mig og min søn for at komme først til bjerget af agurker, når der så tydeligt var mere end nok til alle? Givetvis var de på tilbud og de så da friske og fine ud, men havde hun forventet at jeg, om jeg kom før hende, ville bortfjerne samtlige agurker med et barn på den ene arm og uden kundevogn? Kan man rent faktisk blive ramt af en decideret varemangel-angst så grov, at man må gå til yderligheder for at sikre sig sin fangst? Jeg mangler ord....

Så er det sgu bedre i min lokale Netto, som godt nok synes at være hjemsøgt af en tal-djævel og er plaget af et aldeles autoritetsfornægtende personale. Det kan da godt være at de der varer først er på tilbud i næste uge, men vi smider dem da ud på hylderne alligevel, så kan vi rigtig forvirre alle der tror at det, der står i en tilbudsavis rent faktisk gælder i denne butik. Ja man skal ikke lige gå efter slagtilbuddene, for de er ALTID udsolgt og det tit en uge for tilbuddet gælder. Til gengæld er der ikke nogen der går i panik og skubber til sagesløse eller mister det mentale fodfæste, hvis der ikke lige er flere agurker. Det er man nemlig efterhånden blevet vænnet til at der ikke er....

Forresten havde jeg egentlig lige glemt hvor hyggeligt det er at blive hilst på. På min daglige hyggetur med min søn i nybyggerkvarteret på den anden side af vejen, er håndværkerne ved at være færdige med at holde ferie. Det betyder at jeg hver dag bliver hilst på og vinket til af store svedige mænd som jeg ikke kender. De største og mest svedige nøjes med at nikke og brumme et "dav", hvilket får mig til at nikke og lægge min stemme en lille oktav ned og brumme et tilsvarende "dav" tilbage.

Man kunne sagtens forfalde til at synes at håndværkere er dumme og fulde af sort arbejde, men der er jeg bare ikke kommet til endnu. Jeg synes det er rart at der rent faktisk er nogen tilbage der gider at hilse på andre folk.

Jeg er ikke kommet så vidt at jeg stopper op og slår en sludder af med dem, men en dag skal det nok ende med at ske. Altså den dag jeg kommer gående i kulørt joggingtøj og træsko!

Decimeret ondskab

Ja, hvad sker der lige med Netto? Nu fik jeg godt nok en lidt mere human talkombination end i mit sidste blogindlæg. Man kan vel sige at jeg er gået fra  100% ondskab (Satan, 666) til kun en trediedel ondskab (Thomas Blachman, 222). Ondskaben er formindsket, men stadig ikke helt heldig. Er der en eller anden åben portal til et sted i Helvede nede i mejeriafdelingen i Netto i Lystrup? Jeg er foruroliget....

Ellers har jeg været i København, metropol med sure mennesker, der alle har noget vigtigt for, som er så vigtigt at man godt kan skubbe til sagesløse børn for at komme hurtigere frem til det vigtige. Fjolser!

I København opdrager man på mennesker gennem højtaleranlæg i både busser, s-tog og metro. Husk at vise hensyn, husk at passe på din bagage, husk at elske din næste, husk ikke at stjæle ting. Jeg er meget overrasket over at det er de mest almindelige ting i det man kalder almen dannelse, som københavnerne minder hinanden om. Gør plads for udstigende passagerer.... øh, ja, det siger jo lidt sig selv. Hvem er det der ikke kan fatte den slags på egen hånd?

Jeg er bekymret for landets fremtid, hvis mine børn skal til at opdrages af højtaleranlæg fordi jeg ikke selv kan finde tiden til det, fordi jeg har for travlt med at skubbe til sagesløse børn, i min stræben efter at komme frem til noget der er så vigtigt at det berettiger til puffen og skubben. 

Tag nu for helvede dit forældreansvar, spasser!

Satan i Netto?

Der sker mærkelige ting i min verden. En så uskyldig ting som at handle i Netto bliver til en decideret invokation af Satan himself. 

Den følgende tekststump er taget fra Biblen, nærmere betegnet Johannes Åbenbaringen vers 13, kapitel 18: Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.

Netop som jeg har besluttet at Rasmus, min søn, og jeg skal i Netto og hyggehandle ind til weekenden, sker dette....

Vi hygger med at handle ind og Rasmus er helt bemærkelsesværdig rolig og medgørlig. 

Vi skal hen til kassen for at skulle betale og kommer selvsagt i en uendelig lang kø. Lige da vi kommer ind i køen, skifter den person bag kassen med en anden person. Nu skal jeg ellers love for at køen decimeres i et helt og aldeles forrygende tempo. Det er nærmest som om kassemanden har 4-6 arme og bare flår varerne igennem luften mens den stakkels stregkodescanner hyler af arbejdsfryd og registrerer samtlige varer i et laaaangt satanisk orgie af stregkoder og laserlys. På absolut ingen tid er alle foran i køen forsvundet ud af butikken og vi står der og ser undrende på vores mange weekendvarer, der ligeledes bare smadres igennem en proces, som en almindelig halvdød nettomedarbejder ville tage oceaner af tid om at få ekspederet. Jeg noterer mig at kassemesteren hedder Steffen, men ellers virker alt normalt.

Da jeg får at vide hvad hele denne herlighed skal koste mig, fryser blodet i mine årer til is. "Ja, det bliver 666 kroner". Jeg får fremstammet noget med at det er dog det mest sataniske indkøb jeg endnu har foretaget. Steffen kigger på mig og siger med et durkdrevent smil at det da er meget normalt at ramme netop dette beløb. I hvert fald når man handler hos ham......

Normalt spørger ekspedienterne mig om jeg vil have kvitteringen med eller om de skal smide den væk. I dag spørger Steffen mig ikke om noget, konstaterer blot at du vil jo nok helst have bon´en med dig. Jeg tør ikke rigtig at sige nej til det. Da jeg kigger mig tilbage på vej ud af butikken, kan jeg se at der nu kun sidder en enkelt kassedame ved den anden kasse of at Steffen er væk. Samtidig er alle kunder forsvundet og der er ikke mere kø og i det hele taget har der lagt sig en ildevarslende stilhed over Netto i Lystrup denne lørdag formiddag.

Her sidder jeg så med en bon, der kan hidkalde Satan og slige dæmoner og som jeg ikke tør at smide den ud af frygt for repressalier fra de mørke magter. Jeg overvejer dog at dumpe den ned i min nabos postkasse. Måske de ved hvad de skal gøre med den slags ondskab?

Forresten er min søns navn bland andet et anagram for: 

• Vandals Rummages Us
  
• A Vulgar Mans Mussed
  
• A Damn Vulgar Musses
  

Pretty evil stuff, hvis du spørger mig.

664, the guy next door

333, half evil

999, evil and a half

Sådan er der så meget her i verden.......