Up the irons!

Ja, så oprandt dagen. Iron Maiden i Horsens!

Jeg kunne jo frygte at det skulle ende som den koncert i 2006 (9. november i Gigantium i Aalborg). Iron Maiden kom til Aalborg med et helt nyt album og havde fået den latterlige idé at spille den fra ende til anden. Altså kunne man ligesågodt have stået hjemme i stuen med

lukkede øjne og gnubbet sig op ad en stuebirk frem for en lidt for tyk og halvgammel, tynd

håret 80´er levning. Det er ellers ikke ret tit at bands får den idé, men

Maiden fik den altså i 2006. Jeg kunne ikke lide den idé og det kunne mange andre heller ikke.

Det var derfor med en vis glæde at jeg opdagede at selv Iron Maiden havde opdaget deres egen bommert og arrangeret en Somewhere back in time world tour. Konceptet går ud på kun at spille de (gode) gamle sange. Et koncept som skulle vise sig at holde hele vejen.

Lad mig lige tage det fra en ende af. Jeg smuttede mod Vejle, hvor jeg skulle mødes med de andre gutter hos Jesper. Det er gutterne fra mit gamle band jeg mener.

Der var latterligt varmt

og vejret var bare rigtig lækkert. Så med andre ord

et helvede at køre på motorvejen. Det mest fordi blæseren i min bil ikke virker længere. Motorvej me

d åbne vinduer er noget værre larm. I hvert fald i min bil.

Da vi alle var ankommet, kunne vi konstatere at Jesper havde anskaffet sig en Nintendo Wii. Det er da en sjov ting at have som sin ejendom. Sådan en ting er faktisk så sjov at eje, at jeg også må eje den. Helst ret hurtigt, men mere realistisk, vil det nok komme til at tage sin tid at få overtalt fruen til den slags pjank.

Tiden fløj og vi fløj med og pludselig var klokken mange og vi måtte via GPS og Jespers bil smutte til Horsens og se heavy-metal-legenderne-over-dem-alle spille.

Vi nåede ikke at se noget til de to opvarmningsbands og skidt pyt med det. Vi havde jo spillet Wii, så vi havde jo ikke spildt tiden.

Den berømte og, for englændere, udødelige Churchill tale om at "We shall never

surrender!" startede det hele op med et brag og Aces High fik gådehuden til at brede sig på mine underarme. Der var vist i dette tilfælde tale om en instant ståpels på begge mine arme. For at være helt ærlig, så følte jeg mig helt ung igen og nu ved jeg hvordan det har været at være til den famøse Long Beach Arena i L.A. under World Slavery touren tilbage i 80´erne. Faktisk var jeg flere gange overrasket over at Bruce Dickinson ikke råbte "Scream for me Long Beach", men "Scream for me Denmark".

For at gøre det kort, så var det en fantastisk koncert med alle de gamle klassikere fra

bagkataloget. Det er bemærkelsesværdigt hvordan man i den alder stadig kan skyde den af på scenen. Ja ja, det var ikke med springen og løben rundt, som i 80´erne, men der blev spillet godt og hurtigt og kun Nicko McBrain var lidt untight. Ellers var der intet at bemærke til den fremskredne alder, som maiden-gutterne jo er oppe i.

På vejen hjem stoppede vi hos Burger King, hvor vi fik en bette snack og fylde Ulriks ældste søn, Søren med historier fra dengang vi selv var on the road. Han fik blandt andet historien om venteværelset på Rigshospitalet og de to drankere. Måske får du også den historie engang. den er i hvert fald værd at fortælle.

Lidt sommerlighed

Præcis således ser verden ud fra mit perspektiv lige nu. Jeg har ikke brug for så megen sol som jeg engang havde, så jeg slumrer lidt under vores parasol i haven. Jeg kunne godt nok trænge til lidt farve på benene og ryggen, men det bliver altså ikke idag det kommer til at ske. Senere skal vi hen til Camillas moster og onkel og hygge ved deres pool. Det bliver Rasmus sikkert vild med. Det er lige til at klare at sidde hele eftermiddagen og drikke øl og vand som man lyster. Imorgen er der Iron Maiden i Horsens. Det glæder jeg mig lidt til efterhånden. Jeg har købt et album med opvarmningsbandet. De spiller fedt, men deres tekster lyder sgu lidt lamme. Avenged Sevenfold, hedder de. Eller A7X, som de kalder sig på deres hjemmeside. Meget internetmodernistisk, må man sige. Uanset, så har de i hvert fald lyttet ikke så lidt til Iron Maiden i deres yngre år. De lyder i hvert fald en hel del henimod de gamle konger. Uden at der af den grund kommer noget tronskifte på tale. Det bliver spændende!

Lidt smagløshed

Så er klokken godt og vel 10. Jeg sidder på café smagløs og drikker en god kop kaffe. Der er allerede godt gang i omsætningen på de forskellige caféer. Unge, hvide mennesker snakker om deres kvaler med penge og kærester og studier.efterhånden som størrelsen på dine problemer vokser, vokser også dine evner til at tackle dem, tænker jeg ved mig selv... Jeg mærker måske lidt en lille misundelse sidde og kilde mig et sted. Det er sikkert ganske ubegrundet. Jeg tænker lidt over hvorfor alle de som ikke er hvide foretrækker at drikke deres kaffe i diverse usle bistroer i Storcenter Nord eller i Bruuns Galleri. Kaffen er sikkert billigere, næppe bedre, og så er de jo fri for os hvide og vores små problemer.

En stille stund

Så er sønnen startet i dagpleje igen. Det er vist noget han har nydt. I længden er det nok lidt kedeligt for sådan en størrelse at gå hjemme hos mor og far hver dag. Jeg sidder lige nu og drikker mig en kop mokka mens Camilla og Rasmus pludrer og hygger i køkkenhaven. Jeg er selv lige blevet færdig med at sætte nogle pæle i jorden, som skal danne rammen for et læsejl. Nu skal de jo lige males først, men jeg skal nok nå det før det rigtig gode vejr begynder senere på ugen. Ellers står resten af ferien på vægttræning og Iron Maiden i Horsens på søndag. Det bliver sgu fedt. Mere om det senere. Efter smerterne i mine biceps at dømme, har det været en god dag!

En tester

Gad vide om it-chefen kan få sin nye telefon til at sende til hans gamle blog?

Ja det ser godt ud til at være tilfældet. Det er sgu ikke sådan med den moderne teknik.

Billedet forestiller forresten min lille søn, der rutscher på rutschebane uden støvler på, da vi har købt dem et nummer for store til ham. De faldet hele tiden af ham.

Sly and I

Jeg har fået mig en ny ven! Selveste Sylvester Stallone er blevet min ven og mit idol.

Da jeg blev 36 år gammel fik jeg Sly´s bog af min kære kone. Jeg havde rent faktisk ønsket mig bogen, så det var der ikke noget odiøst i. Det der er vildt er at bogen faktisk er ret god. Det havde man måske ikke forventet af en fyr med fortrinsvis tavse og afstumpede roller. Nu ved jeg godt at det sikkert er en journalist der har nedskrevet Sly´s guldkorn i den foreliggende form, men jeg føler virkelig at jeg kommer i kontakt med ham på en meget personlig måde, når jeg læser hans bog. Eller noget i den retning.... ;-)

Bogen er delt ind i 4 sektioner med hvert deres indholdsområde. Første del handler om Sylvesters start på tilværelsen og kamp for at blive til noget her i livet. Det kan man godt springe over, hvis man ikke er fan af manden. Så er der et afsnit om træning og et om kost. De er begge supergode og egentlig alle pengene værd, og det uanset om man er fan eller ej. Der er lækre billeder og gode forklaringer og der er tænkt over tingene. Manden er jo over 60 år og ligner jo ikke just en mumie, så et eller andet gør han nok rigtigt. (Som reference, så kig lige på Doktor Atkins, han skulle jo også være fit for fight, når man tænker på at han også er lidt af et ikon indenfor ernæring... not!)

Det sidste afsnit er igen lidt anekdoter fra Sly og sådan lidt litterær smalltalk. Kan ligeledes undværes.

Alt i alt ser jeg det som en rigtig god bog, der kommer med gode råd og anvisninger, som jeg egentlig følger de fleste af i forvejen, altså på en god dag uden stress og med en fuld nattesøvn og medvind og solen i ryggen og den slags. Ikke for fanatisk eller for pjattet, men spot on, som man siger nu om dage.

Jeg erklærede jo krig mod alderdommen for nogen tid siden. Hvordan er det så gået, spørger du sikkert dig selv. Jo det er gået noget blandet. Et forår med lidt megen virus-agtig sygdom og læger der kigger på én over brillen og siger: "Når det er en virus, kan vi ikke gøre noget. Så skal det gå væk af sig selv". Det har godt nok taget sin tid at komme på fode igen for mig i år. Hver gang har jeg været ramt i perioder hvor min træning har peaket eller har været til den lidt overdrevne side. Man lægger sit immunforsvar lidt ned ved hård styrketræning. Hvis man lægger det ned 4 - 5 gange om ugen, ja så beder man egentlig selv om at blive syg.

Derfor har jeg nu lovet mig selv at starte blidt op og ikke bare begynde hvor jeg slap. Det er lidt svært, men jeg mærker til gengæld hurtigt resultater. Jeg har også delt programmet op i to halvdele, så jeg kun skal nå 10 øvelser hver gang. Der er en hård omgang med frie vægte og en noget blidere med maskiner. På den måde kan jeg glæde mig til den blide omgang og længes efter den hårde tur. Jeg synes at det virker ret godt. Jeg skal ikke være afsted og træne så lang tid og jeg bliver ikke for træt til at udføre øvelse nummer 18 - 20 rigtigt.

Jeg har haft nogle måneders slip fra min træning og er først rigtig gået i gang her efter sommerferiens begyndelse. Så intensivt har jeg vel kun trænet i 3 uger på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre har jeg forbedret mit bænkpres med 26%. ikke ilde for en gammel svans! Der er godt nok stadig langt op til de 100%, som jeg drømmer om, men jeg er optimist.

Jeg har fået mig en en ny phone. Den er nice nok, men den er jo trods alt ikke en iPhone. Heldigvis. Jeg er ikke imponeret over Telias dækning, når det kommer til 3G. Ikke at det er rigtig godt med 3´s dækning her i mit hus, men jeg ved at Telias er ringere.

Der er dog lidt sjov at få ud af sådan en iPhone selvom man ikke ejer den. Tag et kig på "Will it blend?" og få en lille griner på. Det gjorde jeg i hvert fald. Det er befriende at se den overhypede iMobilos få en tur gennem blenderen. Den kan faktisk ikke gå på vandet! Men hvem kan egentlig det?

Klippe & trimme udflugt

Idag er vi hos Ann & Sys ude på landet og drikke kaffe og hygge og få vores lille köter trimmet. Det er sådan med cocker spaniels at de skal trimmes regelmæssigt for ikke at komme til at ligne veritable uld-katastrofer. Det er en svær kunst og hverken Camilla eller jeg mestrer den på nogen måde. Derfor får Ann æren af at klippe hunden. Hun har selv en cocker, så hun ved hvad det drejer sig om.

Hvorfor er der så et billede af drengen og ikke af hunden?

Sys & Ann bor i et hus som tidligere blev opført og ejet af en familie med stor kærlighed til deres børn. Kærligheden rakte endda så langt at de har opstillet hele to store legehuse på deres ret store grund. Det er såmænd bare Rasmus´ glæde ved at være i et legehus, som faderen vil vise. Ikke noget stort... og så alligevel større end det meste.

Aldrig har jeg...

været tættere på at være 36 år gammel uden at være det. Jeg kommer heller aldrig til det! Imorgen kommer det til at hedde sig at jeg er 36 år gammel. Hvis du kigger efter, kan man på det vedhængende billede se at jeg har haft succes med at skære mig to gange i den ene næsefløj. Det er en af årsagerne til at jeg ikke barberer mig dagligt (eller ugentligt for den sags skyld). Smerte og blod er ikke noget for mig. Og nej, jeg har ikke hår på næsen! Jeg lagde bare an til et nedadgående strøg og kom til at sætte bladet lidt for tidligt mod ansigtet, samtidig med at jeg drejede hovedet en anelse for at se hvad min søn var ved at splitte ad. Too much action for den gamle stodder.

Advarsel, gå ikke over sporet! Der kommer et tog med had til P3

Læs kun videre hvis du har nerverne i ro på nuværende tidspunkt.....

Jeg hader forresten Santogold, der spiller en sang der hedder L.E.S. Artistes. P3 med den lede idiot til Henrik "Kloge Åge" Milling i spidsen, har satme voldtaget enhver med en bare nogenlunde anstændig forstand på velklang 1000 gange i røven med det elendige nummer den sidste måned. Desuden er der jo lige The Script og deres elendige flydespærring af en megalort: We cry. Et band med et så elendigt potentiale skulle hedder The Crap i stedet for, for de har tydeligvis ikke noget script at gå frem efter. Til gengæld er det noget crap!

Jeg er ved at brække mig over de der selvsmagende Studieværter der sidder og snakker om sig selv og deres elendige liv hele tiden! Ja Camilla Jane Lea, det er dig jeg snakker til din selvcentrerede skøge! Få nu for fanden fingeren ud af din egen navle og sig op og meld dig til Paradise Hotel, hvor du retteligt hører hjemme! (Og tag Kanonkongen, den idiot, med dig)

Så fik jeg det ud af mit system.....Aaaaaaaaah, det hjalp.

En af dagene kommer der en ny telefon til både Camilla og mig. Hun skal have en god gammel Samsung klapfætter og jeg skal have en SE C702 (den kan man nemlig kigge på med et hvast blik uden at den går i stykker. Læs: Den er ridsefast.

Man glæder sig lidt ;-)

Med kærlige hilsner,

Klaus