Ting, tanker og træning

Det er jo noget nær sommer her på mine kanter. Solen skinner og kornet modnes. Lige nu jager landmændene godt nok rundt som hovedløse høns, fordi de skal nå et høste før de varslede skybrud kommer og ødelægger hele udbyttet. Hvis man kender bønderne ret, så når de det ikke, bare så de kan klage deres nød til alle, der gider høre på dem. Inklusive Udvalget for Tildeling af Landbrugsstøtte i EU, der jo nok kan lokkes til at smide et par mia. i retning af de klemte landmænd.

Jeg har jo slået mig op som lidt af en madanmelder, her i det forrige blogindlæg. Det er egentlig ikke noget jeg er kvalificeret til, men det argument afholder på den anden side heller ikke Reimer Bo fra at lave det han laver. Helt tilfældigt er jeg kommet til at besøge endnu en fastfood joint, der da lige skal have et par ord med på vejen. Denne skal man dog bemærke at det ikke er dette steds kerneydelse at fremstille fastfood, men mere er af en dannelsesmæssig karakter. Jeg var i Randers Regnskov sammen med min hustru og mit afkom. Det er på alle måder prisværdigt at kunne komme til at studere regnskovsdyr og planter uden at skulle rejse ud af regionen. Det kan der ikke siges noget skidt om. Især min søn er vild med at glo på alle mulige dyr. Hajen er et sikkert hit.
Når man nu har vadet rundt i den silende regnskov i et par kvarter, er man jo ved at være sulten. Det kan man bekæmpe ved at spise sin medbragte madpakke. For at komme så vidt, skal man kæmpe sig igennem to kupler og så kan man slå sig ned i en madpakkestue. Vi havde imidlertid ikke taget madpakker med, så vi købte os noget føde i regnskovens "restaurant". Det ville nok være mere mere korrekt at betegne det som et cafeteria. Vi valgte os en Regnskovsburger til de voksne og en tallerken med en pølse og nogle pommes frites til den lille. Dertil cola og et par spande ketchup. Egentlig kan man ikke sige at det var decideret dyrt, men man kan sgu godt nok heller ikke beskylde burgeren for at have smagt af noget særligt. Jeg har faktisk mødt den første burger, som jeg ikke kunne lide. Det afholdt mig ikke på nogen måde fra at forsøge at æde mig igennem den alligevel. Denne gang lykkedes det dog ikke.
Man kan ikke sige noget dårligt om Randers Regnskov generelt. Dyrene har det godt og der er gode forhold for gæsterne. Jeg er dog bestyrtet over den elendige mad, som de byder deres gæster. Det kan da ikke passe at man skal have sådan en omgang hundeæde, når nu alt andet er så meget mere i orden. Næste gang hedder der noget med madpakker eller en tur på Sunset Boulevard lige syd for Randers. Der er maden heller ikke nogen storslået gastronomisk oplevelse, men den er rimelig spiselig og smager da af noget.
Jeg er ikke faldet for det der fedtfattige sludder om deres mad. Fastfood er nu engang fastfood. Færdiglavet mad/halvfabrikata er ikke nær så sundt, som det man selv kan fremstille i sit køkken. Det samme gør sig, for så vidt, gældende for ikke så få Michelin-restautanter. Samtidig skal man jo huske at fedtfattigt ikke nødvendigvis er det samme som at det er sundt. Tænk her på f.eks. nødder og fisk, der jo er fede, men samtidig sunde. Man skal vist huske at kigge på lidt flere aspekter, når man skal vælge sund mad til sig og sine.
Jeg kan ikke lade være med at anbefale Sylvester Stallones bog endnu en gang. Den er rimelig fornuftig i sin tilgang til fødevarer og sundhed. Desuden må den siges at have et rigtig godt afsnit omkring styrketræning, der på alle måder må siges at virke. Køb den!

Jeg overvejer, for tiden, at anskaffe mig en af de der store bolde, som man kan ligge på og lave mavebøjninger og den slags på. Jeg synes at jeg mangler lidt mere specifik core-træning. Jeg er knokkelstærk i de store muskler, men trænger til lidt mere styr på de mindre muskler omkring kropskernen. Jeg har godt nok set at det er noget en Wii kan hjælpe med, men jeg tror ikke at jeg kan retfærdiggøre en sådan investering i et underholdningsapparat, som jeg ikke rigtig kan finde tiden til at bruge alligevel. Desuden er det vist mest noget for damer. Det her Klik! ser forresten også ret cool ud. Man kan vel godt have det sjovt mens man får lækre mavemuskler?

Jeg er en tegning

Jep! Her er det så. Den famøse karikaturtegning fra Den Spanske Trappe i Rom. Det er åbenbart udført i 1991, da jeg selv havde den sarte alder af blot 19 år.

Jeg har tidligere omtalt tegningen i forbindelse med størrelsen på mit tandsæt. Det kan du læse mere om her! Jeg har lige været på besøg hos mine forældre. De har, af ganske uransagelige årsager, valgt at hænge omtalte tegning op i deres gæsteværelse.

Jeg ved simpelthen ikke hvorfor at tegneren har tegnet mig med boksehandsker på eller hvorfor jeg slår på en kvindes alt for store bryster. Det er virkelig underligt.
Jeg gætter på at han syntes at jeg havde en vis lighed med Rocky, så det er på sin vis forståeligt nok. Til gengæld kan jeg ikke i min vildeste fantasi finde en årsag til det med brysterne. Det er og bliver meningsløst. Det understreger vel blot min fordom om at "kunstnere" ryger alt alt for meget hash, uden at det på nogen måde påvirker deres "kunst" i positiv retning.

Længe leve kunststøtten.

Sommeren er over mig (og mine tænder)

Så kom de sgu, sommeren og ferien. På magisk vis er det lykkedes de to at falde sammen i år. Endelig lever sommerferien op til sit navn. Sådan skal det også være.

Jeg sidder og hygger med min kaffe og Pink Floyd´s Pulse CD. For at få det der hippie-crap til at glide lidt lettere ned, har jeg allieret mig med en Toblerone-stang.

Jeg sidder egentlig og tænker lidt på min udgåede og afgåede niendeklasse, der stoppede deres friskolekarriere i fredags. Som en lille gave, fik jeg den Toblerone, som jeg nu er ved at forsøge at slå ihjel. Når man sådan sidder og tænker, drikker og gnaver, kan man jo godt blive en anelse nostalgisk.

En af de historier, som jeg kom til at tænke på forleden, handler om min rejse til Prag og Berlin med Pandaerne (som niendeklassen hedder. (Ja, det er altså en friskole, som jeg arbejder på. Bær over med det!).

En af de dage, hvor vi var i Prag, gik jeg sammen med Clara og Liva, en lille tur over Karlsbroen i vores søgen efter en Starbucks, noget mokka og lidt gratis internetadgang.

Der på Karlsbroen, sidder der en masse gøglere og "artister". Som man kender det fra andre storbyer, sidder der selvsagt også en karikaturtegner og driller folk for penge. Jeg kunne ikke nære mig og måtte bare fortælle om dengang jeg blev tegnet ved Den Spanske Trappe i Rom. Jeg blev dengang tegnet som en ung Sylvester Stallone med boksehandsker og langt nakkehår. Ja, sådan var moden nu engang dengang. Se forresten tegningen her!

Da jeg var færdig med at fortælle den spændende beretning, spurgte Clara om jeg så var blevet tegnet med utroligt store tænder. Her mente hun i speciel grad om mine fortænder skulle være blevet tegnet i en så betragtelig grad at jeg havde bidt mærke i det.

Nu har jeg heldigvis ret let til at blive fornærmet, så jeg måtte selvsagt med det samme spørge kontra om hun mente at mine fortænder skulle være lidt velvoksne fra naturens hånd. Det påstod hun at det selvsagt ikke var tilfældet, men at ALLE jo fik tegnet deres tænder store af karikaturtegnere. Det må siges at have været et ganske elegant redningsforsøg, men jeg hoppede ikke på den. Selvfølgelig er mine fortænder store og også større end så mange andres. Det er en af de mindre skavanker på mig og min krop. Jeg skulle sgu nok have sænket hendes årskarakterer en anelse alligevel?

For lige at gnide lidt salt i mit tandkødssår, så sagde min søn således til mig forleden: "Du har store tænder, jeg har lille tænder!"

Ja, så er den ting jo nok på plads.

Nu kan jeg så gå og håbe på at solen bleget mine tænder lidt, når den nu alligevel er i nabolaget for tiden.

God sommerferie!

Sly and I

Jeg har fået mig en ny ven! Selveste Sylvester Stallone er blevet min ven og mit idol.

Da jeg blev 36 år gammel fik jeg Sly´s bog af min kære kone. Jeg havde rent faktisk ønsket mig bogen, så det var der ikke noget odiøst i. Det der er vildt er at bogen faktisk er ret god. Det havde man måske ikke forventet af en fyr med fortrinsvis tavse og afstumpede roller. Nu ved jeg godt at det sikkert er en journalist der har nedskrevet Sly´s guldkorn i den foreliggende form, men jeg føler virkelig at jeg kommer i kontakt med ham på en meget personlig måde, når jeg læser hans bog. Eller noget i den retning.... ;-)

Bogen er delt ind i 4 sektioner med hvert deres indholdsområde. Første del handler om Sylvesters start på tilværelsen og kamp for at blive til noget her i livet. Det kan man godt springe over, hvis man ikke er fan af manden. Så er der et afsnit om træning og et om kost. De er begge supergode og egentlig alle pengene værd, og det uanset om man er fan eller ej. Der er lækre billeder og gode forklaringer og der er tænkt over tingene. Manden er jo over 60 år og ligner jo ikke just en mumie, så et eller andet gør han nok rigtigt. (Som reference, så kig lige på Doktor Atkins, han skulle jo også være fit for fight, når man tænker på at han også er lidt af et ikon indenfor ernæring... not!)

Det sidste afsnit er igen lidt anekdoter fra Sly og sådan lidt litterær smalltalk. Kan ligeledes undværes.

Alt i alt ser jeg det som en rigtig god bog, der kommer med gode råd og anvisninger, som jeg egentlig følger de fleste af i forvejen, altså på en god dag uden stress og med en fuld nattesøvn og medvind og solen i ryggen og den slags. Ikke for fanatisk eller for pjattet, men spot on, som man siger nu om dage.

Jeg erklærede jo krig mod alderdommen for nogen tid siden. Hvordan er det så gået, spørger du sikkert dig selv. Jo det er gået noget blandet. Et forår med lidt megen virus-agtig sygdom og læger der kigger på én over brillen og siger: "Når det er en virus, kan vi ikke gøre noget. Så skal det gå væk af sig selv". Det har godt nok taget sin tid at komme på fode igen for mig i år. Hver gang har jeg været ramt i perioder hvor min træning har peaket eller har været til den lidt overdrevne side. Man lægger sit immunforsvar lidt ned ved hård styrketræning. Hvis man lægger det ned 4 - 5 gange om ugen, ja så beder man egentlig selv om at blive syg.

Derfor har jeg nu lovet mig selv at starte blidt op og ikke bare begynde hvor jeg slap. Det er lidt svært, men jeg mærker til gengæld hurtigt resultater. Jeg har også delt programmet op i to halvdele, så jeg kun skal nå 10 øvelser hver gang. Der er en hård omgang med frie vægte og en noget blidere med maskiner. På den måde kan jeg glæde mig til den blide omgang og længes efter den hårde tur. Jeg synes at det virker ret godt. Jeg skal ikke være afsted og træne så lang tid og jeg bliver ikke for træt til at udføre øvelse nummer 18 - 20 rigtigt.

Jeg har haft nogle måneders slip fra min træning og er først rigtig gået i gang her efter sommerferiens begyndelse. Så intensivt har jeg vel kun trænet i 3 uger på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre har jeg forbedret mit bænkpres med 26%. ikke ilde for en gammel svans! Der er godt nok stadig langt op til de 100%, som jeg drømmer om, men jeg er optimist.

Jeg har fået mig en en ny phone. Den er nice nok, men den er jo trods alt ikke en iPhone. Heldigvis. Jeg er ikke imponeret over Telias dækning, når det kommer til 3G. Ikke at det er rigtig godt med 3´s dækning her i mit hus, men jeg ved at Telias er ringere.

Der er dog lidt sjov at få ud af sådan en iPhone selvom man ikke ejer den. Tag et kig på "Will it blend?" og få en lille griner på. Det gjorde jeg i hvert fald. Det er befriende at se den overhypede iMobilos få en tur gennem blenderen. Den kan faktisk ikke gå på vandet! Men hvem kan egentlig det?