Viser opslag med etiketten Kaffe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kaffe. Vis alle opslag

28 juni, 2009

Sommeren er over mig (og mine tænder)

Så kom de sgu, sommeren og ferien. På magisk vis er det lykkedes de to at falde sammen i år. Endelig lever sommerferien op til sit navn. Sådan skal det også være.
Jeg sidder og hygger med min kaffe og Pink Floyd´s Pulse CD. For at få det der hippie-crap til at glide lidt lettere ned, har jeg allieret mig med en Toblerone-stang.
Jeg sidder egentlig og tænker lidt på min udgåede og afgåede niendeklasse, der stoppede deres friskolekarriere i fredags. Som en lille gave, fik jeg den Toblerone, som jeg nu er ved at forsøge at slå ihjel. Når man sådan sidder og tænker, drikker og gnaver, kan man jo godt blive en anelse nostalgisk.
En af de historier, som jeg kom til at tænke på forleden, handler om min rejse til Prag og Berlin med Pandaerne (som niendeklassen hedder. (Ja, det er altså en friskole, som jeg arbejder på. Bær over med det!).
En af de dage, hvor vi var i Prag, gik jeg sammen med Clara og Liva, en lille tur over Karlsbroen i vores søgen efter en Starbucks, noget mokka og lidt gratis internetadgang.
Der på Karlsbroen, sidder der en masse gøglere og "artister". Som man kender det fra andre storbyer, sidder der selvsagt også en karikaturtegner og driller folk for penge. Jeg kunne ikke nære mig og måtte bare fortælle om dengang jeg blev tegnet ved Den Spanske Trappe i Rom. Jeg blev dengang tegnet som en ung Sylvester Stallone med boksehandsker og langt nakkehår. Ja, sådan var moden nu engang dengang. Se forresten tegningen her!
Da jeg var færdig med at fortælle den spændende beretning, spurgte Clara om jeg så var blevet tegnet med utroligt store tænder. Her mente hun i speciel grad om mine fortænder skulle være blevet tegnet i en så betragtelig grad at jeg havde bidt mærke i det.
Nu har jeg heldigvis ret let til at blive fornærmet, så jeg måtte selvsagt med det samme spørge kontra om hun mente at mine fortænder skulle være lidt velvoksne fra naturens hånd. Det påstod hun at det selvsagt ikke var tilfældet, men at ALLE jo fik tegnet deres tænder store af karikaturtegnere. Det må siges at have været et ganske elegant redningsforsøg, men jeg hoppede ikke på den. Selvfølgelig er mine fortænder store og også større end så mange andres. Det er en af de mindre skavanker på mig og min krop. Jeg skulle sgu nok have sænket hendes årskarakterer en anelse alligevel?
For lige at gnide lidt salt i mit tandkødssår, så sagde min søn således til mig forleden: "Du har store tænder, jeg har lille tænder!"
Ja, så er den ting jo nok på plads.
Nu kan jeg så gå og håbe på at solen bleget mine tænder lidt, når den nu alligevel er i nabolaget for tiden.
God sommerferie!


01 oktober, 2008

Fanget af og i vestens kapitalisme

Jeg er voksen, jeg drikker kaffe og jeg trænger til at være på nettet. Alle disse ting kan man forene i denne skønne ordning, som man kalder Starbucks. En kaffe-koncept-franchise-cafémæssighed, der får Barresso til at fremstå som amatører og kaffespassere. I Prag er kaffen lidt dyr men netadgangen er gratis. I Berlin er det just omvendt. Kaffen er ret billig, men mighty T-Mobile har fået næsen, fingrene og andre legemsdele ned i Starbucks pengekasse. Hvis man har vænnet sig til at drikke god kaffe mens man sidder i en god lånestol og blogger om at blogge, så kan man næsten ikke komme uden om Starbucks. Det var en ting jeg lærte i Prag og nu har jeg faktisk, via Camillas Visakort, betalt 29 € for at komme til at blogge om at blogge på Starbucks. Jeg kunne selvsagt have valgt et andet sted, men mageligheden vandt over fornuften denne gang. Sådan er der så meget. Regnen vælter ned udenfor og jeg har for første gang i over 10 dage lidt tid for mig selv, hvor jeg ikke sover. Jeg nyder det i fulde drag. Hurra for kaffen, internettet og Starbucks!   
Jeg ser frem til at komme hjem og hygge med min søn igen. Det er som om jeg ikke har snakket med ham i måneder. Det er en underlig fornemmelse, når man tænker på at jeg hver dag har haft ham oppe på armen og snakket og leget med ham, men nu ikke kan komme til det når jeg gerne selv vil. 
Jeg savner også min hustru meget, men hende snakker jeg med dagligt, så savnet er ikke så bastant som det til min lille dreng. Han gider ikke at snakke med mig i telefonen. Måske kan han ikke rigtig forstå hvad det er for noget. Jeg savner også at træne. Det er godt at svede og det har jeg ikke gjort i lang tid heller. For hvert minut kan jeg mærke hvordan min optrænede styrke svinder hen og bliver til dårligdom. Jeg vil hjeeeeeeeeeeem!