Sly and I

Jeg har fået mig en ny ven! Selveste Sylvester Stallone er blevet min ven og mit idol.

Da jeg blev 36 år gammel fik jeg Sly´s bog af min kære kone. Jeg havde rent faktisk ønsket mig bogen, så det var der ikke noget odiøst i. Det der er vildt er at bogen faktisk er ret god. Det havde man måske ikke forventet af en fyr med fortrinsvis tavse og afstumpede roller. Nu ved jeg godt at det sikkert er en journalist der har nedskrevet Sly´s guldkorn i den foreliggende form, men jeg føler virkelig at jeg kommer i kontakt med ham på en meget personlig måde, når jeg læser hans bog. Eller noget i den retning.... ;-)

Bogen er delt ind i 4 sektioner med hvert deres indholdsområde. Første del handler om Sylvesters start på tilværelsen og kamp for at blive til noget her i livet. Det kan man godt springe over, hvis man ikke er fan af manden. Så er der et afsnit om træning og et om kost. De er begge supergode og egentlig alle pengene værd, og det uanset om man er fan eller ej. Der er lækre billeder og gode forklaringer og der er tænkt over tingene. Manden er jo over 60 år og ligner jo ikke just en mumie, så et eller andet gør han nok rigtigt. (Som reference, så kig lige på Doktor Atkins, han skulle jo også være fit for fight, når man tænker på at han også er lidt af et ikon indenfor ernæring... not!)

Det sidste afsnit er igen lidt anekdoter fra Sly og sådan lidt litterær smalltalk. Kan ligeledes undværes.

Alt i alt ser jeg det som en rigtig god bog, der kommer med gode råd og anvisninger, som jeg egentlig følger de fleste af i forvejen, altså på en god dag uden stress og med en fuld nattesøvn og medvind og solen i ryggen og den slags. Ikke for fanatisk eller for pjattet, men spot on, som man siger nu om dage.

Jeg erklærede jo krig mod alderdommen for nogen tid siden. Hvordan er det så gået, spørger du sikkert dig selv. Jo det er gået noget blandet. Et forår med lidt megen virus-agtig sygdom og læger der kigger på én over brillen og siger: "Når det er en virus, kan vi ikke gøre noget. Så skal det gå væk af sig selv". Det har godt nok taget sin tid at komme på fode igen for mig i år. Hver gang har jeg været ramt i perioder hvor min træning har peaket eller har været til den lidt overdrevne side. Man lægger sit immunforsvar lidt ned ved hård styrketræning. Hvis man lægger det ned 4 - 5 gange om ugen, ja så beder man egentlig selv om at blive syg.

Derfor har jeg nu lovet mig selv at starte blidt op og ikke bare begynde hvor jeg slap. Det er lidt svært, men jeg mærker til gengæld hurtigt resultater. Jeg har også delt programmet op i to halvdele, så jeg kun skal nå 10 øvelser hver gang. Der er en hård omgang med frie vægte og en noget blidere med maskiner. På den måde kan jeg glæde mig til den blide omgang og længes efter den hårde tur. Jeg synes at det virker ret godt. Jeg skal ikke være afsted og træne så lang tid og jeg bliver ikke for træt til at udføre øvelse nummer 18 - 20 rigtigt.

Jeg har haft nogle måneders slip fra min træning og er først rigtig gået i gang her efter sommerferiens begyndelse. Så intensivt har jeg vel kun trænet i 3 uger på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre har jeg forbedret mit bænkpres med 26%. ikke ilde for en gammel svans! Der er godt nok stadig langt op til de 100%, som jeg drømmer om, men jeg er optimist.

Jeg har fået mig en en ny phone. Den er nice nok, men den er jo trods alt ikke en iPhone. Heldigvis. Jeg er ikke imponeret over Telias dækning, når det kommer til 3G. Ikke at det er rigtig godt med 3´s dækning her i mit hus, men jeg ved at Telias er ringere.

Der er dog lidt sjov at få ud af sådan en iPhone selvom man ikke ejer den. Tag et kig på "Will it blend?" og få en lille griner på. Det gjorde jeg i hvert fald. Det er befriende at se den overhypede iMobilos få en tur gennem blenderen. Den kan faktisk ikke gå på vandet! Men hvem kan egentlig det?