02 januar, 2010

Business as usual... as usual


Lige som man tror tingene ikke kan blive mere skøre, falder tingene på plads igen.
Det er ikke så godt at Kurt Westergaard er blevet overfaldet og truet på livet. Det er faktisk slet ikke godt. Man kan så være ironisk over at man er gal over at han har afbilledet Profeten som en voldsgal bombemand, hvilket man så prøver at modbevise ved at forsøge at slå manden ihjel. Det ville ikke være underligt hvis Kurt Westergaard læner sig tilbage og siger: I rest my case, your honour.
Hvis man lige lader det ligge et øjeblik, så faldt der mig noget ganske andet for brystet idag.
Hvis man lige kigger på det vedlagte billede, kan man se dagens RSS-feed fra dr.dk.
Det er godt nok lang tid siden at jeg har set tingene skåret så meget ud i pap på så ufattelig lidt plads.
Det er jo bare klassisk at Enhedslisten mener at det er myndighedernes skyld at det kom så vidt. Individet er helt fritaget for ansvar, for det er det store statsapparat, der skal tage sig af at få alle til at makke ret. Enhedlisten vil vide fra PET hvordan det kunne komme så vidt. Ville det ikke være mere passende at spørge gerningsmanden om den slags? Han ville nok lettere kunne svare på den slags, ret specifikke, spørgsmål. Skal Rigspolitiet så også forklare samtlige lovovertrædelser fra fumlegængeri til bankrøveri?
På den anden side vil Dansk Folkeparti have tal på samtlige terrorister, som PET kender til. De vil også gerne have dem udvist og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal vi straffe terroristens oprindelige hjemland. DF vil i den grad straffe individet for eventuelle andre individers ugerninger. Det er jo også meget nemmere at skære alle over én kam. Så skal vi ikke forholde os til så komplicerede problemstillinger.
Uanset hvem man måtte pejle efter, så kan alle blive enige om at det er synd for Kurt Westergaard.
Jeg har faktisk lidt mere ondt af hans 5-årige barnebarn, som han stak af fra og lod sidde alene sammen med overfaldsmanden. Sådan en lille pige kunne jo i teorien godt blive lidt skræmt af en mørk mand med en økse, der kommer brasende ind af vinduet midt i aftenskaffen.
Måske kan hun tegne sig ud af sine traumer? Det gik jo så strålende for hendes bedstefar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar