Sommeren er over mig (og mine tænder)

Så kom de sgu, sommeren og ferien. På magisk vis er det lykkedes de to at falde sammen i år. Endelig lever sommerferien op til sit navn. Sådan skal det også være.

Jeg sidder og hygger med min kaffe og Pink Floyd´s Pulse CD. For at få det der hippie-crap til at glide lidt lettere ned, har jeg allieret mig med en Toblerone-stang.

Jeg sidder egentlig og tænker lidt på min udgåede og afgåede niendeklasse, der stoppede deres friskolekarriere i fredags. Som en lille gave, fik jeg den Toblerone, som jeg nu er ved at forsøge at slå ihjel. Når man sådan sidder og tænker, drikker og gnaver, kan man jo godt blive en anelse nostalgisk.

En af de historier, som jeg kom til at tænke på forleden, handler om min rejse til Prag og Berlin med Pandaerne (som niendeklassen hedder. (Ja, det er altså en friskole, som jeg arbejder på. Bær over med det!).

En af de dage, hvor vi var i Prag, gik jeg sammen med Clara og Liva, en lille tur over Karlsbroen i vores søgen efter en Starbucks, noget mokka og lidt gratis internetadgang.

Der på Karlsbroen, sidder der en masse gøglere og "artister". Som man kender det fra andre storbyer, sidder der selvsagt også en karikaturtegner og driller folk for penge. Jeg kunne ikke nære mig og måtte bare fortælle om dengang jeg blev tegnet ved Den Spanske Trappe i Rom. Jeg blev dengang tegnet som en ung Sylvester Stallone med boksehandsker og langt nakkehår. Ja, sådan var moden nu engang dengang. Se forresten tegningen her!

Da jeg var færdig med at fortælle den spændende beretning, spurgte Clara om jeg så var blevet tegnet med utroligt store tænder. Her mente hun i speciel grad om mine fortænder skulle være blevet tegnet i en så betragtelig grad at jeg havde bidt mærke i det.

Nu har jeg heldigvis ret let til at blive fornærmet, så jeg måtte selvsagt med det samme spørge kontra om hun mente at mine fortænder skulle være lidt velvoksne fra naturens hånd. Det påstod hun at det selvsagt ikke var tilfældet, men at ALLE jo fik tegnet deres tænder store af karikaturtegnere. Det må siges at have været et ganske elegant redningsforsøg, men jeg hoppede ikke på den. Selvfølgelig er mine fortænder store og også større end så mange andres. Det er en af de mindre skavanker på mig og min krop. Jeg skulle sgu nok have sænket hendes årskarakterer en anelse alligevel?

For lige at gnide lidt salt i mit tandkødssår, så sagde min søn således til mig forleden: "Du har store tænder, jeg har lille tænder!"

Ja, så er den ting jo nok på plads.

Nu kan jeg så gå og håbe på at solen bleget mine tænder lidt, når den nu alligevel er i nabolaget for tiden.

God sommerferie!

Jeg vil smøres!

Når man nu er lærer og kommer ud til en mængde unge, letpåvirkelige mennesker, burde man, fra større virksomheders side, tænke en del over det potientiale, der ligger i min magt.
Jeg går i Nike tøj, bruger Apple computere, spiller på Jackson guitarer, anbefaler Texas Instruments lommeregnere, surfer med Firefox. I det hele taget på virker jeg hver dag flere hundrede børn med mine valg og fravalg. Er det ikke det helt rigtige sted at slå ned, hvis man gerne vil have kommende storforbrugeretil at lære de rette produkter at kende?
Jeg kan se at B.T. og Ekstrabladet for tiden har ondt i måsen over at ministerkoner modtager penge fra fader Mærsk. Bevares, lovgivning er en vigtig ting og sikkert et meget godt sted at smøre. Problemet er blot at når det afsløres, så medfører det en masse modvilje mod både politikere og Mærsk. Det ville jo slet ikke være tilfældet, hvis man smurte en fattig skolelærer, der jo samtidig ikke skal offentliggøre alt muligt om sit private forbrug og misbrug. Det ville være sværere at opdage smørrelsen og det ville være ret givende for investoren, da man langsomt kunne påvirke en umådelig stor mængde mennesker. Da man som lærer alligevel har en vis indflydelse på de valg børnene tager i forvejen, kan man jo næsten sige at det ikke engang er en speciel stor afvigelse fra business as usual.
Så kære multinationale selskaber: Jeg er klar på at drikke Coca Cola, bruge Windows Vista og Nokia, gå i Adidas, spille på Fender og surfe med Internet Explorer, bare der er (rigtig mange) penge i det.
Tænk over det....!

Når/hvis djævlen er gået i hundene

Ja.... Forleden var jeg hos mine forældre, sammen med kone & barn forståes. Det er jo ferie og vi ville et smut ned og kigge til mit fædrende og mødrende ophav. Under et almindeligt Kodak-Moment, som der jo er så mange af ( i hvert fald for bedsteforældre), lykkedes det min moder at fange dette på sit kamera. Hele motivet er egentlig mit barn, der hopper på trampolin, men det spændende sker her i forgrunden. Det ser ud som om min hund er ved at uddrive en djævel eller noget, der i hvert fald kunne minde om. Det er jo den slags man ikke ser in real life, men kun opdager senere, når man kigger dagens fotofangst igennem. Jeg skal blankt erkende at det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg fik øje på det drama, der udspiller sig mellem Satan & min hund.
Hunden, der forresten hedder Sarki, er dog rimelig meget sig selv igen, så vi må formode at det gode vandt..... For denne gang.

Jeg gad godt være fremtidsforsker!

Idag har jeg været til et seminar omkring it i skolen, nu og i fremtiden. Som keynote-speaker havde Atea fremskaffet en gut fra Institut for Fremtidsforskning. Han skulle sige noget om såkaldte megatrends i skoleverdenen. Han lagde ud med en joke omkring at det jo var lettere at få paven til at konvertere til protestantismen end at få ting lavet om i skoleverdenen. Ha ha, supersjovt dit højreorienterede pikhoved! Nu ville ordet charlatan jo nok være på sin plads, når det kommer så vidt som at jeg ville skulle beskrive denne fremtidsforsker. Faktisk ville jeg have ønsket at han havde forsket lidt i hvordan man laver en bare nogenlunde powerpoint-præsentation. På en eller anden måde er det bare ikke cool længere, når man har sine billeder til at dække for dele af teksten på sine slides. Måske det bliver moderne igen i fremtiden? Måske?
I hvert fald, så kom manden med hele 4 helt modstridende scenarier på hvordan fremtiden i skoleverdenen kommer til at se om 15 - 25 år. Et scenarie, der bare ligner det vi allerede kender og tre der gik i tre andre retninger. Til at illustrere brugte han sådan et diagram, som folk bruger når de ikke kan forklare hvad de mener med ord, men absolut skal vise det til den måbende forsamling af ignoranter og tåber. I korte træk gik skemaet ud på at der var fire retninger som skoleverdenen kunne gå i. Så opstillede han nogle forslag til at disse scenarier jo kunne blive lidt blandet sammen og på den måde helgarderede han sig og kunne sige at det jo kunne gå alle veje eller måske endda ingen veje.
Hold da op. Jeg gad sgu godt at være fremtidsforsker. Det er da vist ret fedt at komme ud, til konsulentløn, med dårlige slides og spille klog på absolut alt og intet uden at skulle hænges op på det bagefter.
Nok siger man at det er svært at spå om, især, fremtiden, men jeg har på fornemmelsen at det er sværere for nogle end for andre.

Citronen jeg nødigt ville plukke

Igår var jeg ude hos en ven. Det kan næppe kaldes en sensation, selvom jeg efterhånden kommer ret sjældent ud. I hvert fald ville min hustru lufte mig og sønnen ved at vi skulle fragtes til noget, der hedder Tranbjerg. Derude bor bemeldte ven. Nu var det måske ikke kun for min skyld at vi skulle derud. Faktisk skulle vi på en slags sygebesøg, da min ven har været lidt syg i det. Faktisk har han været ret syg. Efter en længere periode med hovedpine og synsforstyrrelser, gik han endelig til lægen og fik et tjeck-up.

Den var da bare helt gal, viste det sig. Han havde en svulst i hjernen på noget der minder om 7 cm i diameter. Det er ikke så lidt, hvis man lige hiver målebåndet frem og tygger lidt på det.

Uanset. Op på bordet med ham og ud med svulsten, der forresten nok havde siddet der i noget der ligger mellem 15 og 20 år og også var godartet. Lægen kunne berette at svulsten ved nærmere eftersyn viste sig at være på størrelse med en citron og måle hele 9 cm i diameter. Bortset fra lidt småproblemer med synet og hovedpine, gik operationen godt og min buddy har det, efter omstændighederne, faktisk rigtig godt igen.

Lad mig derfor lige benytte disse spalter til, for en gangs skyld, ikke at brokke mig eller være sarkastisk, men rent faktisk lige huske at råbe hurra for lægestanden. Det er sgu da på det nærmeste mirakuløst at man kan åbne en mands hjerne, pille en masse ud af den og så lukke igen, uden at man decideret har smadret noget vitalt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan min MacBook Pro ser ud nu, efter at jeg har skiftet harddisk i den. Det er sgu ikke alle samlinger der er lige pæne længere.

I hvert fald: Respekt for lægerne, respekt for at man kan have et kæmpe fremmedlegeme til at fylde op i kraniet og alligevel være normal, Respekt for min 320 Gb Seagate Harddisk, der kører fint i min computers skæve kabinet.

P.s. Jeg kunne ikke lige finde en rigtig citron til billedet, så det er altså tanker der tæller denne gang.

Forringet livskvalitet

Du altforbarmende.
Nu har jeg siddet i mere end 30 minutter og bøvlet med at få min dyrt købte internetforbindelse med The Cloud til at virke.
Jeg sidder i Bruun´s Galleri og ville lige få en kop kaffe og en lille kage, mens jeg surfede på nettet og ordnede mail´n´stuff. Det kunne jeg kun, hvis jeg købte mig en The Cloud adgang til internettet. Man kunne få 1 time for 50 kroner og det er jo egentlig ikke så galt. Men det er det altså alligevel. Indtil nu er det lykkedes mig at komme ind på hele 2 sider: The Clouds egen side og TDC.dk. Jeg ville lige lave en hastighedstest på linien. Det skulle jeg åbenbart ikke have gjort. I hvert fald knækkede forbindelsen halsen i det sekund jeg kom ind på TDC´s hjemmeside. Sikke en misere. Jeg overvejer sgu da lidt om man bare skulle have fået sig et 3-mobil-internet-abo. Ikke at jeg bruger det særlig tit, men det er sgu da for elendigt at man skal betale for at komme på nettet i et storcenter, der tager jeg-ved-ikke-hvor-mange-penge bare for at man kan parkere i deres kælder, så man kan betale alt for mange penge for at handle ind i deres alt for dyre butikker med deres alt for lille udvalg. Ikke en god eftermiddag for sådan en som mig.
Jeg må nok hellere lige rette mit indlæg lidt. I den tid det har taget mig at hælde denne omgang galde ud over min lille blog, har mit mailprogram sendt en mail af sted. Det tog også kun 30 minutter for den at få hul igennem og sende de små 200 ord. Ikke just en uoverkommelig opgave i år 2009. Men altså ikke just let i Bruun´s Galleri. Med til perspektiver skal lige at man før i tiden kunne komme gratis på nettet her i galleriet. Den tid er åbenbart forbi. Sjovt som finanskrisen kradser alle vegne.
På sin vis er jeg ikke sikker på at det er en helt valid undskyldning for alt her i verden. Jeg mindes en lille historie som en tysk pige, jeg kender, en gang fortalte mig. Hendes udlægning af tyskernes omlægning fra D-mark til Euro går på at mange tyske forretningsdrivende benyttede lejligheden til lige at lægge lidt oven i prisen, når nu forvirringen omkring valutaskiftet alligevel var så omfattende i det tyske folks hjerner. På den måde sted prisniveauet på ganske kort tid med op til 10%. Ganske ubegrundet og med en valutaomlægning som kamouflage.
Jeg er på mange måder helt sikker på, at det samme er tilfældet i disse, for vort land, så trange nedgangstider. Man forsøger at skjule nye og ubegrundede prisstigninger eller serviceforringelser med reference til finanskrisen.
Tror du ikke det samme?

Er Fanden løs i Lystrup?

Så er den gal igen!
Så sider man der. Helt fredeligt og uden tanke på djævelskab eller ilde. Som noget af det mest harmløse man kan fordrive tiden med, kan man vist godt inkludere læsning af lokalavisen. Ikke desto mindre var det netop hvad jeg foretog mig da jeg kom til en reklame for vores lokale Superbrugs. De er ved at bygge til i forretningen. Det er åbenbart blevet noget, som man benytter sig af lejligheden og reklamere med. Ikke at det kan siges at have en reklameværdi at butikken flyder med byggematerialer og håndværkere de næste 4 måneder, men det er åbenbart på en eller anden måde blevet forvandlet til noget positivt i en eller anden crack-rygende reklamemands forstyrrede hjerne.
Det var dog ikke så meget dette syge aspekt af reklameverdenen, som fangede min umiddelbare interesse. Ikke at det ikke er et studie værd, bare ikke fra min side. Næ. Det RIGTIGT interessante var lidt længere nede i reklamen, hvor de redegjorde for antallet af kvadratmeter, som denne skønne tilbygning skulle velsigne os med. Ikke mindre end 666 kvadratmeter. Hvad sker der lige i Lystrup med al den sataniske aktivitet? Jeg er efterhånden ikke helt tryg ved at bo herude i denne sataniske forstad fra Helvede. Så er det dgu da ikke så sært at alle naboerne kører i Audi & BMW. De har solgt deres sjæl til Den Hornede Himself! (Note til mig selv: Skulle måske undersøge hvor lidt sjæl man kan sælge for at få en Mazda 6 Stationcar)
Hvis du nu ikke rigtig kan forstå mine referencer til tilligere sataniske begivenheder i detailhandelbranchen, må du hellere lige kigge her og her, så vil du forstå. The plot thickens.
Spørgsmålet er så blot om vi skal tage dette som en advarsel eller måske blot som et løfte. Uanset hvad, så tror jeg ikke jeg får overbevist forbrugerombudsmanden om at vi her står over for et problem af sataniske dimensioner.
Hvis jeg skulle være lidt ironisk omkring hele denne manifestation af ondskab i detailhandelbranchen, så må det være en mild undren over at det ikke har åbenbaret sig i bankbranchen som noget af det første. Det er sgu da en decideret ond samling hyklere, man der har samlet til hobe. Men de er måske allerede så lang nede i fordærvet at Satan ikke har fundet det nødvendigt at gøre sin indflydelse gældende?
Jeg er undrende. Jeg har for megen fritid.

En kedelig dag i januar

Jep. Den er god nok.

Jeg sidder snydepasser til terminsprøven i dansk stil. Det er da godt nok ikke just det mest ophidsende jeg til dato har foretaget mig. Jeg skal stort set bare sidde stille og holde øje med om de kære børn nu skulle finde på at snyde.

Egentlig havde jeg håbet på at kunne sidde og forberede mig en smule. Der er desværre ikke rigtig grundlag for fordybelse, da børnene hele tiden skal låne en eller anden USB-nøgle, så de kan gemme deres udgydelser. Så skal jeg have deres tekster ind på min computer og så skal jeg så printe det ud for dem. Det er lidt en omstændelig affære og jeg er ret sikker på at det ville kunne optimeres en anelse. Jeg sidder i skrivende stund og spekulerer ikke så lidt på, hvordan man kunne gøre det. Oprindeligt er det meningen at de selv skal have alt deres grej med. Altså printer og computer og det hele. Hvis tingene så ikke fungerer, kan man kun sende skylden for fejlen én vej, nemlig på elevens egne skuldre. På den måde, som det kører idag, kan man faktisk med god grund give mig, min computer og mit netværk skylden, hvis man har lavet en dårlig stil. Det er sgu da en god deal.