Jeg er en tegning

Jep! Her er det så. Den famøse karikaturtegning fra Den Spanske Trappe i Rom. Det er åbenbart udført i 1991, da jeg selv havde den sarte alder af blot 19 år.

Jeg har tidligere omtalt tegningen i forbindelse med størrelsen på mit tandsæt. Det kan du læse mere om her! Jeg har lige været på besøg hos mine forældre. De har, af ganske uransagelige årsager, valgt at hænge omtalte tegning op i deres gæsteværelse.

Jeg ved simpelthen ikke hvorfor at tegneren har tegnet mig med boksehandsker på eller hvorfor jeg slår på en kvindes alt for store bryster. Det er virkelig underligt.
Jeg gætter på at han syntes at jeg havde en vis lighed med Rocky, så det er på sin vis forståeligt nok. Til gengæld kan jeg ikke i min vildeste fantasi finde en årsag til det med brysterne. Det er og bliver meningsløst. Det understreger vel blot min fordom om at "kunstnere" ryger alt alt for meget hash, uden at det på nogen måde påvirker deres "kunst" i positiv retning.

Længe leve kunststøtten.

Tillykke med de 37

For 37 år siden kom jeg til verden. Det er endda på dagen præcis 37 år siden.
Omkring 06.40 blev jeg født som en såkaldt sædefødsel. Det betyder egentlig bare at jeg kom med röven først. Det er vist ikke just nogen fornøjelse at føde almindeligt, men det skulle være en udsøgt pinsel at føde børn, når de kommer med den mindre pæne ende først. I hvert fald har jeg ladet mig fortælle at man, nu om stunder, lader kvinder med risiko for sædefødsler, få et kejsersnit uden de store diskussioner.

Min moder lever idag i bedste velgående og virker ikke som om hun har oparbejdet et specielt stort had til mig og min person, på trods af den smerte jeg har påført hende under min ankomst til denne jord og dette liv. At min bror så skulle komme ud som endnu en sædefødsel allerede 18 måneder senere, må siges at vise hvilket stof mit moderlige ophav er gjort af. En tilsvarende smerte ville med lethed have kunnet gøre det af med det meste af den mandlige, Ripensiske befolkning på den tid.

Jeg har en gang hørt at kvinder havde en ligeså lav smertetærskel som mænd, ville der ikke blive født nogen børn på denne, grønne jord. Som min gode ven Asmus siger: "Der findes ikke syge mænd, kun døende mænd!" Jeg er sikker på at han har ret. Han er jo skolelærer og de plejer at vide besked med den slags.

Hvis jeg endelig skal snakke om vejret, ja så er det jo godt for tiden. Faktisk næsten for godt. Min lille cocker spaniel lider godt nok lidt i varmen. Til gengæld nyder han at der er en hjemme hos ham for tiden. Så skal han ikke være alene, når han sover middagslur mellem 10 og 15. Sikke et hundeliv.

Jeg har besluttet mig for at jeg godt gad at have den nye iPhone 3GS, men at jeg ikke køber den, da den er for dyr og da jeg jo alligevel altid taber mine telefoner og glemmer at passe på dem. For tiden har jeg en Sony Ericsson C702. Det er sådan en med GPS, 3G og alt det der lir. Den kan ydermere tåle at blive stænket på med (ganske lidt) vand og så kan den tåle at blive smidt rundt med hele tiden. Den har i hvert fald ramt asfalten mindst 30 gange i sin levetid. Så rent empirisk, må den siges at kunne tåle lidt tæsk.
Til gengæld er den software, som den er født med, noget rigtig l*rt. Den slukker sådan lidt random, men primært lige før der tikker en sms ind på den. Jeg ved ikke helt hvor mange sms-beskeder jeg har mistet, men det er nok efterhånden en del.
Af en eller anden grund kan den ALDRIG huske min brors arbejdsnummer. Hver gang jeg har tastet det ind på både min computer og i min telefon og derpå synkroniserer dem med hinanden, mister den bevidsheden om at min bror har en telefon på sit arbejde.
Derfor: Kære Apple. Lave en iPhone, der er billig, hurtig og som kan tåle at få tæsk. Jeg lover at købe en!

Sommeren er over mig (og mine tænder)

Så kom de sgu, sommeren og ferien. På magisk vis er det lykkedes de to at falde sammen i år. Endelig lever sommerferien op til sit navn. Sådan skal det også være.

Jeg sidder og hygger med min kaffe og Pink Floyd´s Pulse CD. For at få det der hippie-crap til at glide lidt lettere ned, har jeg allieret mig med en Toblerone-stang.

Jeg sidder egentlig og tænker lidt på min udgåede og afgåede niendeklasse, der stoppede deres friskolekarriere i fredags. Som en lille gave, fik jeg den Toblerone, som jeg nu er ved at forsøge at slå ihjel. Når man sådan sidder og tænker, drikker og gnaver, kan man jo godt blive en anelse nostalgisk.

En af de historier, som jeg kom til at tænke på forleden, handler om min rejse til Prag og Berlin med Pandaerne (som niendeklassen hedder. (Ja, det er altså en friskole, som jeg arbejder på. Bær over med det!).

En af de dage, hvor vi var i Prag, gik jeg sammen med Clara og Liva, en lille tur over Karlsbroen i vores søgen efter en Starbucks, noget mokka og lidt gratis internetadgang.

Der på Karlsbroen, sidder der en masse gøglere og "artister". Som man kender det fra andre storbyer, sidder der selvsagt også en karikaturtegner og driller folk for penge. Jeg kunne ikke nære mig og måtte bare fortælle om dengang jeg blev tegnet ved Den Spanske Trappe i Rom. Jeg blev dengang tegnet som en ung Sylvester Stallone med boksehandsker og langt nakkehår. Ja, sådan var moden nu engang dengang. Se forresten tegningen her!

Da jeg var færdig med at fortælle den spændende beretning, spurgte Clara om jeg så var blevet tegnet med utroligt store tænder. Her mente hun i speciel grad om mine fortænder skulle være blevet tegnet i en så betragtelig grad at jeg havde bidt mærke i det.

Nu har jeg heldigvis ret let til at blive fornærmet, så jeg måtte selvsagt med det samme spørge kontra om hun mente at mine fortænder skulle være lidt velvoksne fra naturens hånd. Det påstod hun at det selvsagt ikke var tilfældet, men at ALLE jo fik tegnet deres tænder store af karikaturtegnere. Det må siges at have været et ganske elegant redningsforsøg, men jeg hoppede ikke på den. Selvfølgelig er mine fortænder store og også større end så mange andres. Det er en af de mindre skavanker på mig og min krop. Jeg skulle sgu nok have sænket hendes årskarakterer en anelse alligevel?

For lige at gnide lidt salt i mit tandkødssår, så sagde min søn således til mig forleden: "Du har store tænder, jeg har lille tænder!"

Ja, så er den ting jo nok på plads.

Nu kan jeg så gå og håbe på at solen bleget mine tænder lidt, når den nu alligevel er i nabolaget for tiden.

God sommerferie!

Jeg vil smøres!

Når man nu er lærer og kommer ud til en mængde unge, letpåvirkelige mennesker, burde man, fra større virksomheders side, tænke en del over det potientiale, der ligger i min magt.
Jeg går i Nike tøj, bruger Apple computere, spiller på Jackson guitarer, anbefaler Texas Instruments lommeregnere, surfer med Firefox. I det hele taget på virker jeg hver dag flere hundrede børn med mine valg og fravalg. Er det ikke det helt rigtige sted at slå ned, hvis man gerne vil have kommende storforbrugeretil at lære de rette produkter at kende?
Jeg kan se at B.T. og Ekstrabladet for tiden har ondt i måsen over at ministerkoner modtager penge fra fader Mærsk. Bevares, lovgivning er en vigtig ting og sikkert et meget godt sted at smøre. Problemet er blot at når det afsløres, så medfører det en masse modvilje mod både politikere og Mærsk. Det ville jo slet ikke være tilfældet, hvis man smurte en fattig skolelærer, der jo samtidig ikke skal offentliggøre alt muligt om sit private forbrug og misbrug. Det ville være sværere at opdage smørrelsen og det ville være ret givende for investoren, da man langsomt kunne påvirke en umådelig stor mængde mennesker. Da man som lærer alligevel har en vis indflydelse på de valg børnene tager i forvejen, kan man jo næsten sige at det ikke engang er en speciel stor afvigelse fra business as usual.
Så kære multinationale selskaber: Jeg er klar på at drikke Coca Cola, bruge Windows Vista og Nokia, gå i Adidas, spille på Fender og surfe med Internet Explorer, bare der er (rigtig mange) penge i det.
Tænk over det....!

Når/hvis djævlen er gået i hundene

Ja.... Forleden var jeg hos mine forældre, sammen med kone & barn forståes. Det er jo ferie og vi ville et smut ned og kigge til mit fædrende og mødrende ophav. Under et almindeligt Kodak-Moment, som der jo er så mange af ( i hvert fald for bedsteforældre), lykkedes det min moder at fange dette på sit kamera. Hele motivet er egentlig mit barn, der hopper på trampolin, men det spændende sker her i forgrunden. Det ser ud som om min hund er ved at uddrive en djævel eller noget, der i hvert fald kunne minde om. Det er jo den slags man ikke ser in real life, men kun opdager senere, når man kigger dagens fotofangst igennem. Jeg skal blankt erkende at det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg fik øje på det drama, der udspiller sig mellem Satan & min hund.
Hunden, der forresten hedder Sarki, er dog rimelig meget sig selv igen, så vi må formode at det gode vandt..... For denne gang.

Jeg gad godt være fremtidsforsker!

Idag har jeg været til et seminar omkring it i skolen, nu og i fremtiden. Som keynote-speaker havde Atea fremskaffet en gut fra Institut for Fremtidsforskning. Han skulle sige noget om såkaldte megatrends i skoleverdenen. Han lagde ud med en joke omkring at det jo var lettere at få paven til at konvertere til protestantismen end at få ting lavet om i skoleverdenen. Ha ha, supersjovt dit højreorienterede pikhoved! Nu ville ordet charlatan jo nok være på sin plads, når det kommer så vidt som at jeg ville skulle beskrive denne fremtidsforsker. Faktisk ville jeg have ønsket at han havde forsket lidt i hvordan man laver en bare nogenlunde powerpoint-præsentation. På en eller anden måde er det bare ikke cool længere, når man har sine billeder til at dække for dele af teksten på sine slides. Måske det bliver moderne igen i fremtiden? Måske?
I hvert fald, så kom manden med hele 4 helt modstridende scenarier på hvordan fremtiden i skoleverdenen kommer til at se om 15 - 25 år. Et scenarie, der bare ligner det vi allerede kender og tre der gik i tre andre retninger. Til at illustrere brugte han sådan et diagram, som folk bruger når de ikke kan forklare hvad de mener med ord, men absolut skal vise det til den måbende forsamling af ignoranter og tåber. I korte træk gik skemaet ud på at der var fire retninger som skoleverdenen kunne gå i. Så opstillede han nogle forslag til at disse scenarier jo kunne blive lidt blandet sammen og på den måde helgarderede han sig og kunne sige at det jo kunne gå alle veje eller måske endda ingen veje.
Hold da op. Jeg gad sgu godt at være fremtidsforsker. Det er da vist ret fedt at komme ud, til konsulentløn, med dårlige slides og spille klog på absolut alt og intet uden at skulle hænges op på det bagefter.
Nok siger man at det er svært at spå om, især, fremtiden, men jeg har på fornemmelsen at det er sværere for nogle end for andre.

Citronen jeg nødigt ville plukke

Igår var jeg ude hos en ven. Det kan næppe kaldes en sensation, selvom jeg efterhånden kommer ret sjældent ud. I hvert fald ville min hustru lufte mig og sønnen ved at vi skulle fragtes til noget, der hedder Tranbjerg. Derude bor bemeldte ven. Nu var det måske ikke kun for min skyld at vi skulle derud. Faktisk skulle vi på en slags sygebesøg, da min ven har været lidt syg i det. Faktisk har han været ret syg. Efter en længere periode med hovedpine og synsforstyrrelser, gik han endelig til lægen og fik et tjeck-up.

Den var da bare helt gal, viste det sig. Han havde en svulst i hjernen på noget der minder om 7 cm i diameter. Det er ikke så lidt, hvis man lige hiver målebåndet frem og tygger lidt på det.

Uanset. Op på bordet med ham og ud med svulsten, der forresten nok havde siddet der i noget der ligger mellem 15 og 20 år og også var godartet. Lægen kunne berette at svulsten ved nærmere eftersyn viste sig at være på størrelse med en citron og måle hele 9 cm i diameter. Bortset fra lidt småproblemer med synet og hovedpine, gik operationen godt og min buddy har det, efter omstændighederne, faktisk rigtig godt igen.

Lad mig derfor lige benytte disse spalter til, for en gangs skyld, ikke at brokke mig eller være sarkastisk, men rent faktisk lige huske at råbe hurra for lægestanden. Det er sgu da på det nærmeste mirakuløst at man kan åbne en mands hjerne, pille en masse ud af den og så lukke igen, uden at man decideret har smadret noget vitalt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan min MacBook Pro ser ud nu, efter at jeg har skiftet harddisk i den. Det er sgu ikke alle samlinger der er lige pæne længere.

I hvert fald: Respekt for lægerne, respekt for at man kan have et kæmpe fremmedlegeme til at fylde op i kraniet og alligevel være normal, Respekt for min 320 Gb Seagate Harddisk, der kører fint i min computers skæve kabinet.

P.s. Jeg kunne ikke lige finde en rigtig citron til billedet, så det er altså tanker der tæller denne gang.

Forringet livskvalitet

Du altforbarmende.
Nu har jeg siddet i mere end 30 minutter og bøvlet med at få min dyrt købte internetforbindelse med The Cloud til at virke.
Jeg sidder i Bruun´s Galleri og ville lige få en kop kaffe og en lille kage, mens jeg surfede på nettet og ordnede mail´n´stuff. Det kunne jeg kun, hvis jeg købte mig en The Cloud adgang til internettet. Man kunne få 1 time for 50 kroner og det er jo egentlig ikke så galt. Men det er det altså alligevel. Indtil nu er det lykkedes mig at komme ind på hele 2 sider: The Clouds egen side og TDC.dk. Jeg ville lige lave en hastighedstest på linien. Det skulle jeg åbenbart ikke have gjort. I hvert fald knækkede forbindelsen halsen i det sekund jeg kom ind på TDC´s hjemmeside. Sikke en misere. Jeg overvejer sgu da lidt om man bare skulle have fået sig et 3-mobil-internet-abo. Ikke at jeg bruger det særlig tit, men det er sgu da for elendigt at man skal betale for at komme på nettet i et storcenter, der tager jeg-ved-ikke-hvor-mange-penge bare for at man kan parkere i deres kælder, så man kan betale alt for mange penge for at handle ind i deres alt for dyre butikker med deres alt for lille udvalg. Ikke en god eftermiddag for sådan en som mig.
Jeg må nok hellere lige rette mit indlæg lidt. I den tid det har taget mig at hælde denne omgang galde ud over min lille blog, har mit mailprogram sendt en mail af sted. Det tog også kun 30 minutter for den at få hul igennem og sende de små 200 ord. Ikke just en uoverkommelig opgave i år 2009. Men altså ikke just let i Bruun´s Galleri. Med til perspektiver skal lige at man før i tiden kunne komme gratis på nettet her i galleriet. Den tid er åbenbart forbi. Sjovt som finanskrisen kradser alle vegne.
På sin vis er jeg ikke sikker på at det er en helt valid undskyldning for alt her i verden. Jeg mindes en lille historie som en tysk pige, jeg kender, en gang fortalte mig. Hendes udlægning af tyskernes omlægning fra D-mark til Euro går på at mange tyske forretningsdrivende benyttede lejligheden til lige at lægge lidt oven i prisen, når nu forvirringen omkring valutaskiftet alligevel var så omfattende i det tyske folks hjerner. På den måde sted prisniveauet på ganske kort tid med op til 10%. Ganske ubegrundet og med en valutaomlægning som kamouflage.
Jeg er på mange måder helt sikker på, at det samme er tilfældet i disse, for vort land, så trange nedgangstider. Man forsøger at skjule nye og ubegrundede prisstigninger eller serviceforringelser med reference til finanskrisen.
Tror du ikke det samme?