Tillykke med de 37

For 37 år siden kom jeg til verden. Det er endda på dagen præcis 37 år siden.
Omkring 06.40 blev jeg født som en såkaldt sædefødsel. Det betyder egentlig bare at jeg kom med röven først. Det er vist ikke just nogen fornøjelse at føde almindeligt, men det skulle være en udsøgt pinsel at føde børn, når de kommer med den mindre pæne ende først. I hvert fald har jeg ladet mig fortælle at man, nu om stunder, lader kvinder med risiko for sædefødsler, få et kejsersnit uden de store diskussioner.

Min moder lever idag i bedste velgående og virker ikke som om hun har oparbejdet et specielt stort had til mig og min person, på trods af den smerte jeg har påført hende under min ankomst til denne jord og dette liv. At min bror så skulle komme ud som endnu en sædefødsel allerede 18 måneder senere, må siges at vise hvilket stof mit moderlige ophav er gjort af. En tilsvarende smerte ville med lethed have kunnet gøre det af med det meste af den mandlige, Ripensiske befolkning på den tid.

Jeg har en gang hørt at kvinder havde en ligeså lav smertetærskel som mænd, ville der ikke blive født nogen børn på denne, grønne jord. Som min gode ven Asmus siger: "Der findes ikke syge mænd, kun døende mænd!" Jeg er sikker på at han har ret. Han er jo skolelærer og de plejer at vide besked med den slags.

Hvis jeg endelig skal snakke om vejret, ja så er det jo godt for tiden. Faktisk næsten for godt. Min lille cocker spaniel lider godt nok lidt i varmen. Til gengæld nyder han at der er en hjemme hos ham for tiden. Så skal han ikke være alene, når han sover middagslur mellem 10 og 15. Sikke et hundeliv.

Jeg har besluttet mig for at jeg godt gad at have den nye iPhone 3GS, men at jeg ikke køber den, da den er for dyr og da jeg jo alligevel altid taber mine telefoner og glemmer at passe på dem. For tiden har jeg en Sony Ericsson C702. Det er sådan en med GPS, 3G og alt det der lir. Den kan ydermere tåle at blive stænket på med (ganske lidt) vand og så kan den tåle at blive smidt rundt med hele tiden. Den har i hvert fald ramt asfalten mindst 30 gange i sin levetid. Så rent empirisk, må den siges at kunne tåle lidt tæsk.
Til gengæld er den software, som den er født med, noget rigtig l*rt. Den slukker sådan lidt random, men primært lige før der tikker en sms ind på den. Jeg ved ikke helt hvor mange sms-beskeder jeg har mistet, men det er nok efterhånden en del.
Af en eller anden grund kan den ALDRIG huske min brors arbejdsnummer. Hver gang jeg har tastet det ind på både min computer og i min telefon og derpå synkroniserer dem med hinanden, mister den bevidsheden om at min bror har en telefon på sit arbejde.
Derfor: Kære Apple. Lave en iPhone, der er billig, hurtig og som kan tåle at få tæsk. Jeg lover at købe en!