10 juli, 2009

En tur i truckerland


Man kunne jo tro at jeg har lagt i kakkelovnen for at give vore stolte langturschauffører et skud for boven denne gang.
Intet kunne være mere forkert!
Jeg har været på en lille kulturel berigelsestur idag. Det er netop den, som jeg gerne vil berette om.
Jeg havde fået overtalt min søde hustru til at vi skulle gå i biffen og se Anders Matthesens Sorte Kugler i biffen i Esbjerg. Nu er det åbenbart den eneste biograf i det vestjyske, der viser filmen om eftermiddagen. Derfor måtte det blive i denne vestjyske fiskeriperle af en by at jeg skulle få den fornøjelse at se lidt om Andens syn på karma og filmmediet.
Lad det være sagt med det samme: Filmen er som så ikke dårlig. Jeg kan fint forholde mig til at man får det igen, som man giver og det der shit. Mest fordi det, som oftest, er rigtigt nok. Jeg har selv et par eksempler på netop dette.
Rent teknisk er der ikke noget i vejen med filmen og jeg fik mig et par gode grin undervejs igennem. Jeg synes dog at slutningen er lidt tyk og at det der karma-fis er gjort sådan lidt til noget enten/eller. Enten er du god eller også dør du og din familie en smertefuld lorte-død. Hvis det var sådan i den virkelige verden, har karmafolkene et forklaringsproblem med Mike Tyson og pedellen på Valdemarskolen i 1980´erne.

Umiddelbart før vi gik i biffen, kørte vi ned på strøget i Esbjerg, der jo er Danmarks længste gågade. Det sjove ved Kongensgade i Esbjerg, er at der er to rådne ender. Både den ende, der ligger op mod det gamle "City Center" og den ende, der ligger ned mod banegården er rådne og trælse at gå rundt i. Begge steder er der masser af bumser og tiggere. Hvis man bare holder sig på midterstrækningen af gågaden, så skal man nok komme levende igennem. Så den der med den længste gågade, er vist lidt søgt. Hvis man trækker de to rådne ender fra, så er Esbjergs gågade ikke en skid længere end den de har i Århus.

For at komme tilbage til formålet med at nævne strøget:
Aldrig i min tid som et observerende menneske, har jeg set så mange opdullede truckertøser, men så latterlig lidt at have det i. Aldrig! Never! Niemals!
Helt affarvet hår, måske med lidt sort i. Enten helt sort tøj eller helt hvidt ditto. Piercinger i krydderen. Du ved, den lille "pikante" stift i næsen eller den der latterlige stud i ansigts-kødet mellem kind, overlæbe og næse. Sjovt som mange tror at de gør deres træk finere ved at forurene dem med et stykke malplaceret metal.
Jeg er i en mild form for intolerance-trauma. Er det grundvandet eller fiskeriet, der fremavler så mange truckertøser? Hvorfor lige Esbjerg? Det er jo Danmarks 5. største by. Det betyder at der er rigtig mange af dem. Kunne de ikke have valgt at samle dem i Frifelt eller Arnum?
Uanset. Det var sgu en oplevelse og en forklaring på, hvorfor jeg aldrig har scoret i byen i Esbjerg. Det var ikke mig den var gal med!

Efter en tur i biffen med slik og cola, kan man jo kun byde sin krop endnu mere lort. Derfor tog vi på Burger King for at få kolesteroltallet banket lidt op på skalaen. Der kan siges meget godt om junkfood. Især er det da som skabt til tømmermænd. Nu havde jeg bare ikke tømmermænd og var vel egentlig ikke sulten heller. Det forhindrede mig imidlertid ikke i at fortære en hel menu, eller Meal, som det hedder på Burger-King-lingo. Den mest kendetegnende forskel på Burger King og MacDonalds, er nok at Burger King vælger at napalm-stege deres bøffer. De kalder det godt nok Flame-grilled, men det smager sgu ikke af flammer, men af brændt på.
På betjeningssiden, kan man i hvert fald ikke kende forskel på de to giganter.

Mig:
Jeg vil gerne have et Big King -meal med cola og ketchup....
Burger King teenager: Mener du et Big King XXL -meal? Hvad skal du have til dine pommes frites?
Mig: Nej, jeg mener sgu da et Big King -meal, når det er det jeg siger. Hvad tror du jeg skal bruge ketchup til, hvis det ikke er til mine pommes frites?
Burger King teenager: Nåja.... excuse me, siger jeg bare...

Kan man da for fanden indlære den der mer-salgs-remse så meget, at man ikke er i stand til at indgå i en ægte dialog med levende mennesker?
Jeg frygter for min alderdom.

Her kunne jeg så godt lave en lille satirisk dialog over, hvordan mit møde med hjemmeplejen ville gå, men det orker jeg ikke rigtig. Måske en anden gang.

1 kommentar:

  1. [COLOR="Red"][B]Click on the pictures to view in full size[/B][/COLOR]

    [URL=http://www.wallpaperhungama.in/details.php?image_id=12779][IMG]http://www.wallpaperhungama.in/data/media/32/Asin-80.jpg[/IMG][/URL]

    [URL=http://www.wallpaperhungama.in/details.php?image_id=7237][IMG]http://www.wallpaperhungama.in/data/media/32/Asin-71.jpg[/IMG][/URL]


    [url=http://www.wallpaperhungama.in/cat-Asin-32.htm][b]Asin Hot Wallpapers[/b][/url]

    Photo gallery at t WallpaperHungama.in is dedicated to Asin Pictures. Click on the thumbnails for enlarged Asin pictures, personal photographs and exclusive photos. Also validate exposed other Pictures Gallery representing High quality and High Resolution image scans, film captures, talkie promos, wallpapers, hollywood & bollywood pictures, photos of actresses and celebrities

    SvarSlet