Mad & læring

"Åh min mave er ren af lave; det rumler og tumler som var det sten, og så er det dog kun Mongolian Barbeque ben" ... Asmus, bare fordi der står "buffet", så er det ikke ensbetydende med at der skal hamstres som var der storkonflikt...

Således skrev min gode ven Asmus på sin facebookprofil her til morgen.
Det kunne ikke passe bedre, da jeg jo har truet med at skrive dette indlæg igennem en rum tid nu.
Here goes....

Jeg har elsket og hadet mad på mange måder. Nogle gange har jeg set mad som et nødvendigt onde for at overleve. Andre gange har det faktisk irriteret mig at skulle spilde tid på både at lave og spise mad, når det hele ville være så meget mere effektivt, hvis man kunne slippe for begge dele.
Jeg har forsøgt at spise hele forretsbuffet´er fra ende til anden. Altid uden held. Man kan sgu ikke spise et professionelt spiseforetagende ud af huset, ene mand. Heldigvis!
Jeg er ikke en gourmet på nogen måde. Jeg spiser ikke fine madvarer. Jeg spiser i hvert fald ikke mad, der er finere end mig selv. Spiser du så heller ikke svin? Jo, for fanden. Du er godt nok sjov!
Jeg spiser bare ikke dyr restaurantmad, der bliver tilberedt af folk, der har en længere uddannelse end mig selv. Ikke for at snobbe nedad, men mere fordi jeg ikke har råd.
Paradoksalt nok så har jeg en polak med en kandidatgrad i kunsthistorie til at gå på min arbejdsplads og rydde op efter mig og alle de andre lærere. Det er jeg heller ikke for fin til. En almindelig polak kan slet ikke gøre det. Det skal være en med en kandidatgrad. Det er jo klart dem der er bedst til at gøre rent. Det ved alle.
Tilbage til maden.
Jeg er mest en slags buffet-dude. Det dækker mine behov for mangfoldighed og kvantitet på den bedste måde og til den bedste pris.
De fleste har vel efterhånden indset at man sjældent, for ikke at sige aldrig, får mere end det man betaler for. Står der derfor "Spis hvad du kan for 99,-", ja så kan man næppe spise for 99 kroner. Du kan måske fratage dem et decideret gigantoverskud, men som på kasino, the house allways wins. Dog skal siges at på kasinoer skal der jo også være en enkelt jackpot engang i mellem. Ellers er der ikke noget, der gider at spille der. Drømmen om at vinde den store pulje skal være realisérbar. Om ikke andet, på det teoretiske plan.
Sådan skal det også være ved en spis-hvad-du-kan-buffet. Man skal helst gå derfra med et indtryk af at have spist hvad man kunne og måske endda have tilføjet etablissementet et lille underskud på, i hvert fald, sin egen lille bon.
Det er en syg tankegang, set ud fra et sultende afrikansk barns synspunkt. Set fra en rig vesteuropæers hjørnesofa, forekommer det dog aldeles fornuftigt.

På mange måder ville jeg gerne anse mit arbejde på samme vis. Lær hvad du kan for kun 1400 kroner om måneden. Du må endda gerne forsøge at snyde lidt mere på din tallerken, hvis du kan.
Der er ikke ret mange, der kan finde på at gå ud og spise når man er halvmæt eller måske endda slet ikke sulten. Det ville give underskud på det indre regnskab.
Jeg ville ønske at man kunne gøre det klart for børn og forældre, at der ikke er en øvre grænse for hvad man kan lære i skolen, hvis man vil. Man lægger en vis sum hver måned og er glad bare barnet er glad. Hvorfor ikke sørge for at barnets pennalhus er i orden, madkassen er fyldt, barnet er udhvilet og tilfreds? Hvorfor skal jeg tage højde for den slags i min undervisning? Det ville svare til at buffet-kokken skulle lave en anden slags mad, når gæsterne var trætte eller uoplagte.
Hvorfor er der ikke nogen der prøver at flå mig? Hvorfor tror de, at de bare skal nippe til salaten, når de kunne gå ombord i det svulmende bjerg af kød og visdom, der bare venter på at blive fortæret? Hvorfor så afholdende med at tage læring til sig, når man nu er så udfarende med at tage næring til sig?
Er det for let at komme igennem dagen uden at skulle yde noget? Er det hele ved at gå op i kvalitetstid og hyggestunder?
Jeg vil have ordentlige mennesker med en glubende appetit, hvis jeg må bestemme.

Det må jeg sikkert ikke.

Den laveste sociale fællesnævner er for lav og prisen for høj

Jeg sidder på mit kontor med en halvt drukket juleøl fra november 2008. Jeg drikker ikke særlig megen øl og når jeg gør, får jeg min arbejdsplads til at betale gildet for mig. Altså til julefrokosten og til sommerfesten. Jeg kan godt lide smagen af øl og jeg kan egentlig også godt lide at være voksen nok til at kunne lide at drikke øl.

Man siger at mennesker, der ikke kender hinanden ofte starter ud med at finde den laveste fællesnævner og snakke derudfra. For mænd er det oftest noget med kvinders kønsorganer og for kvinder er det oftest noget med fødsler (altså i nogenlunde samme region).

Der er også visse sociale fællesnævnere, som man kan gøre brug af, hvis man ikke kan komme omkring andre mennesker på normal vis.

Det er åbenbart et alment kendt begreb at folk med få varer kan komme forrest i køerne i supermarkederne. Jeg kender det mest som at man spørger den anden kunde om vedkommende vil foran, da man selv har en masse varer. Det gør man åbenbart ud fra den betragtning at folk med få varer har vigtigere ting at tage sig til end at stå i kø bag folk med store vogne og små liv.

I dag stod jeg med en lille vognfuld varer i den lokale Kiwi og ville til at lægge mine varer op på båndet sammen med min søn. Pludselig kommer en mand med en lille håndfuld dåseøl og siger: "Jeg smutter lige foran, jeg har kun en lille smule." Jeg svarer at det må han da hellere gøre, hvis han mener at hans er vigtigere end mit. Det mener han ikke, men så går det hurtigere, mener han. Ja, det går hurtigere for dig, men det kommer jo faktisk til at tage længere tid før jeg er ude af den her butik. Så det må jo være vigtigere for dig at komme til end det er for mig. Hvis vi tager begge vore transaktioner og lægger den tid de måtte tage sammen, vil den forbrugte tid nok være den samme uanset hvem der kommer til først. Derfor må vi vel gå ud fra at du siger som du gør for at komme hurtigst muligt ud, så du kan drikke dine øl. Ja, så siger vi det, brummer han og synes åbenlyst at det er mig der er idioten af os to.

Er det nu også det?

• Kan man slippe afsted med alt i denne tid, bare man er et stort nok røvhul?
• Kan man nægte at flytte sig for politiet og så stå frem som offer når der vanker knippelsuppe?
• Kan man pludselig komme i tanke om at man har fået bank i bussen, da man blev kørt væk fra en, nu dokumenteret, fredelig anholdelse, fordi man ved at politiet ikke har filmet i bussen?
• Kan man lyve på tv, i blade og på nettet for så at trække i land med at man ikke "føler" at man har løjet, når sandheden kommer for en dag?
• Kan man blive nødt til at opdrage sit barn til at være et gennemført asocialt røvhul for at han skal kunne begå sig i denne verden?
• Kan det virkelig være rigtigt at man skal have rundsave på albuerne og huller i moralen for at blive kendt i dette land?

Kan det passe at vi skal se mere og mere til Sidney Lee.

Er det ikke derfor at vi har janteloven? Er det ikke for at "aflive" personer, der ikke har noget at have det i?

Jeg ville egentlig have blogget om buffet og pædagogik, men jeg måtte af med lidt damp og det kom så til at gå ud over min blog og dig.

Undskyld!

Jeg hopper lige foran i køen, jeg har ikke så mange varer på øverste hylde, så jeg skal ud og leve mit lille liv i en fart. Det løber ud mellem fingrene på mig.

Så havde jeg sgu sprunget til side med det samme. Det er da til at forstå.

Jeg vender den anden kind til, men jeg nægter at leve ned til den slags standarder!

Så skal der leges lidt

Sidder i Randers Storcenter med en sneleopard. Sjældent har jeg fundet et ukendt kattedyr så interessant. Ville gerne hjem i en fart, men hustruen vil kigge efter sko. Det er da vist det man kalder for mild psykisk tortur.

Senere....

Efter at være kommet hjem, blev det ikke meget bedre. Min computer opførte sig underlig og stoppede opdateringen midt i det hele ved at genstarte, spytte install-dvd´en ud og starte op igen i det gamle styresystem. Så fik jeg sgu lidt sved på panden.

Ved nærmere eftersyn, var min spritnye DVD helt fedtet og en smule ridset. Det på trods af at den ikke havde været ude af hylstret før den blev proppet i min MacBook Pro.

Hurtigt fik jeg lavet et disk image af DVD´en og lagt over på en af mine eksterne harddiske.

Det sjoveste ved netop denne operation, kan ses i denne film.

Man opfordrer mig til at brænde mig endnu en kopi for at kunne installere Snow Leopard. Det er da en service der vil noget. Selv om det nok retteligt hedder "diskbillede" frem for "diskebillede".

Jeg fik vasket min DVD-skive og installeret snekatten, godt nok noget langsommere end lovet, men med en 10 Gb mere på min harddisk. Så der er da ryddet lidt op i koderne. Samtidig kan jeg konkludere at jeg nok skal have gjort noget ved mit DVD-drev, da det åbenbart er noget sløvt. Jeg kunne jo prøve hvor hurtigt jeg kan installere det samme styresystem på min Unibody MacBook, men det ville jo ikke være lovligt, da jeg kun har én licens på denne DVD. Godt at der kommer et ekstra eksemplar med posten i løbet af næste uge. Alt andet ville også være amoralsk... eller... nej?

Uanset, må 10.6 siges at være en anelse mere responsive (rimelig smart ass ordvalg) og jeg kan da slet ikke skjule min glæde ved at Quicktime X kan optage skærmen. Det er jo lige noget en underviser skal bruge i sin hverdag. Hele tiden og igen. Det savnede jeg rigtig meget.

Jeg har mistet nogle printere, men de skal vel bare installeres igen, vil jeg tro.

Umiddelbart er jeg godt tilfreds med Snow Leopard.

Følg med i de næste par dage, hvor jeg vil blogge om Henrik Milling, spis-hvad-du-kan-buffeter og pædagogik. Alt sammen i én stor pærevælling, om alt går vel!

Københavner måder

Jeg er i hovedstaden og bor på hotel med 22 børn og en kollega. Det er på sin vis du ok hotel, men det er godt nok nedslidt på mange måder. Morgenmaden er rigelig og nærende, men i københavn bruges det der med mørk pålægschokolade bare ikke. Folk kan ikke lide det, siger køkkendamen, når man spørger om de har mørk chokolade. Chokerende nyt! :-o

Tøj-petting

Sidder her i Storcenter Nord og venter på at min hustru skal blive færdig inde i H&M. Der er altid kø i den butik. Jeg ved ikke om det er et globalt problem for kæden, men jeg ved at det er meget kendetegnende problemstilling for deres butikker i Danmark. Måske er det fordi at de søde piger i butikken altid lige skal tage afsked med tøjet ved lige at kæle lidt for det, før det kommer i posen. Det er da meget kært, men da ikke specielt effektivt. Tænk om en slagteriarbejder skulle kæle for alle de skinker han skulle skære. Så ville der ikke være megen fidus i akkordarbejde.

Luk nu röven/Klogere af skade

Nu har jeg vist lært min lektie: Koncentrer dig om det du laver og luk räven mens du gør det! Så lær det dog din imbecile idiot! F*ck, f*ck, f*ck!

Lige nu sidder jeg med en pose frossen Quorn på hver arm fordi jeg ikke koncentrerede mig, da jeg trænede. Jeg havde for travl med at være ung og interaktiv med de unge. Faktisk havde jeg så travlt, at jeg glemte at mærke efter, hvad jeg kan holde til og hvad jeg ikke kan holde til.

Resultatet blev en fuldstændig sønderlemmende smerte i begge mine overarme. Jeg ved ikke hvordan det er kommet så vidt eller hvad der helt præcist er galt med mine arme. Jeg ved bare at jeg ikke kan løfte mine egne bilnøgler uden at ryste som en gammel junkie på en kold tyrker.
Skadestuens personale tror at der er røget et par blodkar i armene på mig. Sejt nok.

Nu har jeg smuttet et par skovlfulde panodiler og et par 666 Mg Ibuprofen. Jeg kan faktisk mærke en betydelig nedgang i mine smerter, her mens jeg skriver. Ikke ilde. Tak lægevidenskab! Tak, tak, tak! Jeg lover aldrig mere at betvivle lægers evner eller viljer til at lade mig få det bedre.
Måske kan min lidt bedre stemning også skyldes at jeg har nedsvælget et ikke ubetydeligt kvantum sukker & fedt. 1 stk. Mathilde 0,5l Kakao, 1 stk. Nutramino proteinbar, 1 stk. proteinmilkshake og omkring 0,25 liter Hansens Flødeis. Så skulle depoterne være fyldt op igen. I hvert fald for en tid.
Lad os håbe at jeg blev lidt klogere af den her affære. Ikke min stolteste stund til dato.

Die bastard!

Uden Mercenary var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet idag!

Heller ikke fedt

Jeg havde helt glemt at jeg faktisk også er led ved dødløft. Egentlig et irriterende træningspas idag!