Så skal der leges lidt

Sidder i Randers Storcenter med en sneleopard. Sjældent har jeg fundet et ukendt kattedyr så interessant. Ville gerne hjem i en fart, men hustruen vil kigge efter sko. Det er da vist det man kalder for mild psykisk tortur.

Senere....

Efter at være kommet hjem, blev det ikke meget bedre. Min computer opførte sig underlig og stoppede opdateringen midt i det hele ved at genstarte, spytte install-dvd´en ud og starte op igen i det gamle styresystem. Så fik jeg sgu lidt sved på panden.

Ved nærmere eftersyn, var min spritnye DVD helt fedtet og en smule ridset. Det på trods af at den ikke havde været ude af hylstret før den blev proppet i min MacBook Pro.

Hurtigt fik jeg lavet et disk image af DVD´en og lagt over på en af mine eksterne harddiske.

Det sjoveste ved netop denne operation, kan ses i denne film.

Man opfordrer mig til at brænde mig endnu en kopi for at kunne installere Snow Leopard. Det er da en service der vil noget. Selv om det nok retteligt hedder "diskbillede" frem for "diskebillede".

Jeg fik vasket min DVD-skive og installeret snekatten, godt nok noget langsommere end lovet, men med en 10 Gb mere på min harddisk. Så der er da ryddet lidt op i koderne. Samtidig kan jeg konkludere at jeg nok skal have gjort noget ved mit DVD-drev, da det åbenbart er noget sløvt. Jeg kunne jo prøve hvor hurtigt jeg kan installere det samme styresystem på min Unibody MacBook, men det ville jo ikke være lovligt, da jeg kun har én licens på denne DVD. Godt at der kommer et ekstra eksemplar med posten i løbet af næste uge. Alt andet ville også være amoralsk... eller... nej?

Uanset, må 10.6 siges at være en anelse mere responsive (rimelig smart ass ordvalg) og jeg kan da slet ikke skjule min glæde ved at Quicktime X kan optage skærmen. Det er jo lige noget en underviser skal bruge i sin hverdag. Hele tiden og igen. Det savnede jeg rigtig meget.

Jeg har mistet nogle printere, men de skal vel bare installeres igen, vil jeg tro.

Umiddelbart er jeg godt tilfreds med Snow Leopard.

Følg med i de næste par dage, hvor jeg vil blogge om Henrik Milling, spis-hvad-du-kan-buffeter og pædagogik. Alt sammen i én stor pærevælling, om alt går vel!

Københavner måder

Jeg er i hovedstaden og bor på hotel med 22 børn og en kollega. Det er på sin vis du ok hotel, men det er godt nok nedslidt på mange måder. Morgenmaden er rigelig og nærende, men i københavn bruges det der med mørk pålægschokolade bare ikke. Folk kan ikke lide det, siger køkkendamen, når man spørger om de har mørk chokolade. Chokerende nyt! :-o

Tøj-petting

Sidder her i Storcenter Nord og venter på at min hustru skal blive færdig inde i H&M. Der er altid kø i den butik. Jeg ved ikke om det er et globalt problem for kæden, men jeg ved at det er meget kendetegnende problemstilling for deres butikker i Danmark. Måske er det fordi at de søde piger i butikken altid lige skal tage afsked med tøjet ved lige at kæle lidt for det, før det kommer i posen. Det er da meget kært, men da ikke specielt effektivt. Tænk om en slagteriarbejder skulle kæle for alle de skinker han skulle skære. Så ville der ikke være megen fidus i akkordarbejde.

Luk nu röven/Klogere af skade

Nu har jeg vist lært min lektie: Koncentrer dig om det du laver og luk räven mens du gør det! Så lær det dog din imbecile idiot! F*ck, f*ck, f*ck!

Lige nu sidder jeg med en pose frossen Quorn på hver arm fordi jeg ikke koncentrerede mig, da jeg trænede. Jeg havde for travl med at være ung og interaktiv med de unge. Faktisk havde jeg så travlt, at jeg glemte at mærke efter, hvad jeg kan holde til og hvad jeg ikke kan holde til.

Resultatet blev en fuldstændig sønderlemmende smerte i begge mine overarme. Jeg ved ikke hvordan det er kommet så vidt eller hvad der helt præcist er galt med mine arme. Jeg ved bare at jeg ikke kan løfte mine egne bilnøgler uden at ryste som en gammel junkie på en kold tyrker.
Skadestuens personale tror at der er røget et par blodkar i armene på mig. Sejt nok.

Nu har jeg smuttet et par skovlfulde panodiler og et par 666 Mg Ibuprofen. Jeg kan faktisk mærke en betydelig nedgang i mine smerter, her mens jeg skriver. Ikke ilde. Tak lægevidenskab! Tak, tak, tak! Jeg lover aldrig mere at betvivle lægers evner eller viljer til at lade mig få det bedre.
Måske kan min lidt bedre stemning også skyldes at jeg har nedsvælget et ikke ubetydeligt kvantum sukker & fedt. 1 stk. Mathilde 0,5l Kakao, 1 stk. Nutramino proteinbar, 1 stk. proteinmilkshake og omkring 0,25 liter Hansens Flødeis. Så skulle depoterne være fyldt op igen. I hvert fald for en tid.
Lad os håbe at jeg blev lidt klogere af den her affære. Ikke min stolteste stund til dato.

Die bastard!

Uden Mercenary var jeg ikke kommet så langt, som jeg er kommet idag!

Heller ikke fedt

Jeg havde helt glemt at jeg faktisk også er led ved dødløft. Egentlig et irriterende træningspas idag!

Jeg hader dig!

Dette er en af dagens hovedfjender. Kors hvor jeg hader bænkpres.

Brandbevidst børnepasning og afretning

Så har jeg sat onkel iPod til at passe mit afkom. Der er intet bedre end at rippe en god Pixar film, smide den på sin iPod Touch og sætte et par Sennheiser hørebøffer på knægtens hoved og håbe at han forstår, at det er for hans eget bedste og ikke fordi at jeg ikke gider at lege med ham.

Det er jo vigtigt at påvirke dem tidligt, så de ikke danner alt for mange, selvstændige meninger om ting & sager.

Nu har jeg også bedre tid til at pleje mine nye og fine venner på Facebook. Jeg er igen blevet venner med en masse celebs. Der er dog et par stykker, som jeg ikke er helt sikre på. Jeg ved i hvert fald ikke hvad de er kendte for. Det må jeg lige huske at google ved lejlighed. Det er vel næsten ikke rigtigt at skrive en mail til sine nye venner og spørge dem selv om de ikke lige vil røbe, hvad de er kendte for. F.eks. blev jeg venner med en vis Asmus Brandt. Jeg aner ikke hvad han er kendt for, men han var på en anden kendis venneliste og havde et sejt profilbillede. Sikkert en der er kendt!

Ok, en lille søgning viste at han er sjov og på blogger. Ups. Tjek hans blog her Klik!

Det her er vist ikke just mit mest kvalificerede indlæg til dato. Research, research research!

Better luck next time!