09 juni, 2008

En verden af smerte og kvaler


Jep! Efter 12-13 år uden at besøge en tandlæge, kom regningen endelig. Jeg vågnede i nat ved at jeg havde lidt ondt i den ene kindtand. Ikke noget graverende, men nok til at jeg var irriteret og egentlig ikke rigtig nød tilværelsen. 
Jeg tog en rask beslutning og kørte ned til tandlægen og bestilte en tid hos den nærmeste tandlæge. Det gik godt og klokken 15 samme eftermiddag lå jeg og gabte op i stolen hos en midaldrende kvinde med hvid maske for mund & næse.
Som noget nyt der er sket for tandlægerne indenfor de sidste 12 - 13 år, kan jeg konstatere at de langt om længe er begyndt at iføre sig handsker når de roder rundt i kæften på deres patienter. Min sidste tandlæge havde en stor behåret hånd langt nede i mit svælg uden den mindste form for filter mellem hans abehånd og min sarte mundhule. At han så samtidig viste sig at være nøgen under kitlen, kan kun betegnes som endnu et søm i den kiste, der karakteriserer mit tandlægefravær. Ja, det er er lidt svært at forklare, men på en eller anden måde lykkedes det ham at vende ryggen til mig og bukke sig ned og derved afsløre en meget behåret ryg og en mistænkelig ubehåret röv. Det blev sidste gang i 12 - 13 at jeg gik til tandlæge.
Tilbage til dagens events:
Tandlægen kiggede mig efter, tog røntgenbilleder og fik nok en frydefuld gysen ved tanken om at nu kunne hun langt om længe få råd til det der sommerhus på Rømø, som hun så længe havde drømt om. Jeg fik tænderne renset og spulet og fik fjernet tandsten med noget der vel mest af alt mindede om en lufthammer (det der i Århus hedder et trykloftbor).
Så printede hun et overslag over de kommende reparationer ud på fint og glittet papir.
4320 kroner inklusive moms og tungmetals-afgifter til staten og kirken.
Jeg skal afsted i morgen og entrere en verden af helvede, smerter og blod og så skal jeg sgu betale en mindre formue for det. 
Vejen ud af smerte går åbenbart gennem mere smerte og en god omgang finansiel ydmygelse.
På vej ud af døren fik jeg at vide at de forresten ikke kunne garantere et succesfuldt indgreb, men skulle det fejle, kunne de bare redde et par af tænderne med en rodbehandling!!!! AAAAAAAAAARRRRRRRGGGGHHH!!!!
I morgen bliver nok en dag jeg vil huske et stykke tid..... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar